Betænkning om offentlighedsloven Bind 2 - Justitsministeriet ...

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 21
Det er på denne baggrund kommissionens opfattelse, at der ikke bør indføres
en særlig klageinstans, som skal have kompetence til at behandle klager over
de statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser om aktindsigt.
7.2.2. Hurtig og effektiv klagesagsbehandling
7.2.2.1. Særskilt og direkte klage til øverste klageinstans mv.
7.2.2.1.1. Selvom kommissionen under pkt. 7.2.1 har fundet, at der ikke bør indføres
en særlig klageinstans i forhold til de statslige forvaltningsmyndigheders
afgørelser om aktindsigt, finder kommissionen dog, at der kan være grund til
at overveje, hvorledes de centrale hensyn, som en sådan ordning skulle varetage
– hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling – kan sikres på anden
måde.
Kommissionen finder, at de nævnte hensyn kan iagttages ved, at der indføres
en adgang til, at afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt og direkte
til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen
i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.
Det forhold, at afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt
til den myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen
i øvrigt af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører, vil indebære,
at aktindsigtsspørgsmål kan påklages uden at afvente realitetsafgørelsen
i den materielle sag. Dette svarer i princippet til den gældende lovs § 15, stk. 2.
Det er kommissionens opfattelse, at adgangen til særskilt at påklage en afgørelse
om aktindsigt bør gælde uanset, om klageadgangen i forhold til den
materielle afgørelse har sin baggrund i en lovbestemmelse eller følger af den
ulovbestemte adgang til at påklage afgørelser til en højere administrativ myndighed.
Det anførte indebærer, at den underordnede myndigheds afgørelse om
aktindsigtsspørgsmål ikke bør kunne påklages til den overordnede myndighed,
herunder til den øverste klageinstans i de tilfælde, hvor den underordnede
myndigheds afgørelse i den materielle sag ikke er undergivet klageadgang, jf.
således lovudkastets § 37, stk. 1. Det vil sige, at såfremt der inden for et bestemt
område er flere instanser, der står over den underordnede myndighed,
der træffer aktindsigtsafgørelsen, kan aktindsigtsafgørelsen alene indbringes
for den overordnede myndighed, som den materielle sag kan indbringes for, og
derfor ikke nødvendigvis til den øverste klageinstans på området, medmindre
den materielle sag (også) kan indbringes for denne instans. Som eksempel kan
nævnes det tilfælde, at den underordnede myndighed A træffer en aktindsigts-
783