Betænkning om offentlighedsloven Bind 2 - Justitsministeriet ...

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 17
Der kan imidlertid ikke drages absolutte grænser for, hvilke typer af interesser
der kan varetages gennem anvendelsen af bestemmelsen. Den kan således
benyttes til – hvad praksis vedrørende bestemmelsen også bekræfter – at tilgodese
beskyttelsesinteresser, der er nært beslægtede med de interesser, der er
anerkendt ved udformningen af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men
hvor de udtrykkelige bestemmelser har vist sig utilstrækkelige.
Derudover kan bestemmelsen anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser,
der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er kommet til
udtryk i undtagelsesbestemmelserne. Da bestemmelsen i sit udgangspunkt er
tiltænkt et snævert anvendelsesområde, må det dog antages, at der også stilles
strenge krav med hensyn til styrken af det aktuelle beskyttelsesbehov, hvor der
er tale om at anvende bestemmelsen i sådanne tilfælde, jf. FOB 1976, side 96.
Der henvises også til Vogter, side 254 f., der gennemgår en række ældre udtalelser
fra Justitsministeriets Lovafdeling samt ombudsmanden.
Der kan i øvrigt peges på, at Offentlighedsudvalget i første række overvejede,
hvorvidt opsamlingsbestemmelsen burde opretholdes. Dette fandt udvalget
nødvendigt, og henviste i den forbindelse til, at der ikke i den periode, offentlighedsloven
havde været i kraft, var indhøstet så udførlige erfaringer, at det var
muligt med rimelig grad af sikkerhed at overskue alle de undtagelsesbehov, der
ville kunne opstå i praksis, at en generalklausul var påkrævet for at undgå, at
visse meget specielle undtagelsesbehov blev opregnet udtrykkeligt i loven, samt
at en generalklausul gav loven en ønskelig smidighed med hensyn til at kunne
tilpasses nye undtagelsesbehov, der måtte opstå i fremtiden, således at hyppige
ændringer af loven kunne undgås, jf. betænkning nr. 857/1978, side 285 f., der er
citeret ovenfor under pkt. 4.2.6.1.
Dernæst overvejede udvalget – på baggrund af oplysningerne om bestemmelsens
anvendelse i praksis – hvorvidt bestemmelsens hidtidige anvendelsesområde
kunne indskrænkes ved udformning af nye udtrykkelige undtagelsesbestemmelser.
Dette fandt udvalget at kunne gøre ved at foreslå den gældende
§ 13, stk. 1, nr. 3.
De andre tilfælde, hvor bestemmelsen efter forarbejderne kunne anvendes
eller efter det oplyste havde været anvendt i praksis, gav ikke udvalget anledning
til at foreslå udtrykkelige undtagelsesbestemmelser indsat i loven.
686