Betænkning om offentlighedsloven Bind 2 - Justitsministeriet ...

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 21
kelser uden fyldestgørende grund undtagelsesvist bør kunne træffe afgørelse
om aktindsigt. En sådan mulighed bør dog alene anvendes undtagelsesvist i
de ganske særlige situationer, hvor den pågældende myndighed gennem længere
tid uden saglig grund har undladt at færdigbehandle en anmodning om
aktindsigt. I sådanne helt særlige tilfælde bør klageinstansen kræve, at den pågældende
underordnede myndighed straks fremsender sagens dokumenter til
klageinstansen med henblik på, at denne kan træffe afgørelse om aktindsigt.
Endelig bør det også i forbindelse med klager over sagsbehandlingstiden
gælde, at klageinstansen inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en sådan
klage skal have færdigbehandlet klagen. Hvis en klage ikke kan færdigbehandles
inden denne frist som følge af navnlig sagens omfang eller kompleksitet,
bør klageinstansen underrette klageren om grunden hertil samt om, hvornår
klagen kan forventes færdigbehandlet.
Om adgangen til at klage over sagsbehandlingstiden henvises i øvrigt til lovudkastets
§ 39 og denne bestemmelses bemærkninger.
7.2.2.5. Folketingets Ombudsmands behandling af aktindsigtsklager
Som det fremgår af pkt. 7.2.1 ovenfor, finder kommissionen, at hensynet til
sagkyndig, effektiv og uafhængig efterprøvelse af forvaltningsmyndighedernes
aktindsigtsafgørelser er varetaget navnlig ved Folketingets Ombudsmands adgang
til at behandle klager over myndighedernes aktindsigtsafgørelser, og at
der bl.a. derfor ikke er grund til at indføre en særlig klageinstans, der skal have
kompetence til at behandle klager over de statslige forvaltningsmyndigheders
afgørelser om aktindsigt.
Kommissionen finder dog, at der – uanset at ombudsmanden som omtalt i
pkt. 4.5.1 prioriterer en hurtig besvarelse af aktindsigtssager i forhold til medierne
højt – kan være grund til at søge hensynet til bl.a. en hurtig sagsbehandling
i forbindelse med ombudsmandens prøvelse yderligere styrket. Dette skal
navnlig ses i lyset af det særlige ansvar for retsudviklingen på aktindsigtsområdet,
som ombudsmanden har og fortsat vil skulle have.
Det nævnte hensyn til en hurtig sagsbehandling i forbindelse med ombudsmandens
prøvelse kunne eventuelt styrkes ved, at der i ombudsmandsloven blev
indført en remonstrationsordning for så vidt angår de tilfælde, hvor den øverste
administrative myndighed inden for et bestemt område har truffet en afgørelse
om aktindsigt. En remonstrationsordning ville således i givet fald indebære,
at en klage over en aktindsigtsafgørelse truffet af den øverste administrative
myndighed på det pågældende område skulle indgives til myndigheden, der
790