Betænkning om offentlighedsloven Bind 2 - Justitsministeriet ...

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 22
at der gives ham adgang til at gennemse dem på stedet, eller ved, at der gives ham
en afskrift eller fotokopi af dem.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for afskrifter og fotokopier.”
Der er dog den forskel mellem § 8, stk. 2, og den gældende § 16, stk. 1, at det
i sidstnævnte bestemmelse er fremhævet, at anmodninger om aktindsigt skal
afgøres snarest. Denne ændrede formulering tilsigter at fremhæve, at anmodninger
om aktindsigt skal behandles særligt hurtigt, jf. Folketingstidende 1985-
86, tillæg A, sp. 233.
2.2. Bestemmelsen i offentlighedslovens § 16, stk. 2 (om underretningspligt til
den aktindsigtssøgende inden 10 dage), er indført ved 1985-loven, og er begrundet
i et ønske om at sikre, at behandlingstiden ikke uden rimelig anledning
trækker ud, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 233. Bestemmelsen skal
således ses i sammenhæng med det første led i stk. 1, hvorefter der snarest skal
træffes afgørelse af, om en anmodning kan imødekommes.
2.3. Den særlige bestemmelse i § 16, stk. 3, om underretningspligt af den ansatte,
i hvis personalesag, der begæres aktindsigt, er indført ved lov nr. 276 af
13. maj 1998 under Retsudvalgets behandling af justitsministerens lovforslag nr.
L 33 af 26. marts 1998, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg B, sp. 75. Formålet
med underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at fremkomme med
eventuelle bemærkninger til brug for myndighedernes afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet,
jf. a.st.
3. Aktindsigtens form
Efter offentlighedslovens § 16, stk. 1, afgør den myndighed, som modtager en
anmodning om aktindsigt, hvorvidt aktindsigten skal gennemføres ved, at ansøgeren
gennemser de relevante dokumenter hos myndigheden, eller ved, at
der udleveres en kopi af dokumenterne.
Det er dog på trods af bestemmelsens ordlyd antaget, at en myndighed ikke
er frit stillet ved vurderingen af, på hvilken måde aktindsigten skal gennemføres.
Det er således forudsat, at anmodninger om at få fotokopi af sagens dokumenter
alene kan afslås, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, jf. betænkning
nr. 857/1978, side 333, og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 233.
795