Betænkning om offentlighedsloven Bind 2 - Justitsministeriet ...

Offentlighedskommissionens betænkning – Kapitel 23
lovforslags § 6 om en forsøgsordning med postlister er på den baggrund udeladt
i det foreliggende lovforslag.”
2.2.1.2. Der kan i forbindelse med omtalen af de under pkt. 2.2.1.1 nævnte forslag
til en regulering af forvaltningsmyndighedernes pligt til at føre postlister,
være anledning til at fremhæve, at bestemmelsen i lovforslagenes § 6 ikke i sig
selv fastslog en pligt for myndighederne til at føre postlister. En sådan pligt ville
forudsætte, at justitsministeren henholdsvis indenrigsministeren traf administrativ
beslutning herom.
Herudover fastsatte bestemmelsen i § 6, at postlisteordningen alene skulle
omfatte indgående post, og som begrundelse herfor blev det i bemærkningerne
til bestemmelsen anført, at hvis pressen eller andre gennem fortegnelsen over
indgående post havde fattet interesse for en sag, ville de pågældende på sædvanlig
måde kunne følge op på sagen og herved få kendskab til udgående post.
Endvidere fastsatte bestemmelsen ikke, hvilke nærmere oplysninger der
skulle fremgå af postlisten, idet dette spørgsmål var overladt til vedkommende
minister, ligesom bestemmelsen ikke fastsatte, hvilke forvaltningsmyndigheder
der skulle være omfattet af ordningen. Det var efter bemærkningerne til bestemmelsen
i § 6 dog tanken, at postlisteordningen først skulle indføres som en
forsøgsordning hos nogle få udvalgte statslige myndigheder af særlig interesse
for pressen, således at det kunne vurderes, i hvilket omfang ordningen ville
blive benyttet af bl.a. pressen.
2.2.2. Socialistisk Folkepartis forslag til lov om ændring af
offentlighedsloven
2.2.2.1. En række af Socialistisk Folkepartis medlemmer af Folketinget fremsatte
i folketingsåret 1998-99 et forslag til lov om ændring af offentlighedsloven
(L 202), som bl.a. indeholdt en regulering af spørgsmålet om myndigheders
anvendelse af postlister.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ville gennemførelsen af bl.a. forslagene
om postlister medføre, at offentligheden kunne få kendskab til – og dermed
mulighed for over for den pågældende myndighed at anmode om aktindsigt
i – en række sager og dokumenter, hvis eksistens der ellers ikke ville
være kendskab til. Det blev i den forbindelse anført, at dette ikke mindst kunne
styrke pressens muligheder, jf. Folketingstidende 1998-1999, tillæg A, sp. 4826.
819