FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

96
i de almindelige centralvarmeanlæg er for lav. Dog kan man ved anvendelsen af el- eller
gas-vandvarmere opnå vandtemperaturer, der er tilstrækkelig for sådanne maskiner. Herhjemme
må man således ikke under de herskende forhold regne med at kunne løse den almindelige
befolknings storvaskeproblemer ved hjælp af husholdningsvaskemaskinerne.
For parcelhusenes vedkommende kan en sådan løsning være naturlig, hvis der ikke, f. eks.
ved kollektiv indsats, er skaffet andre og billigere muligheder tilveje. Husholdningsvaskemaskinerne
kan, som forholdene nu er, yde en effektiv hjælp ved udførelsen af småvask
eller ugevask (% måneds storvask).
Kollektive vaskeanlæg (se også bilag nr. 10 b).
Fordelen ved et kollektivt vaskeanlæg ligger først og fremmest i, at det er økonomisk
overkommeligt at anskaffe robustere materiel med større kapacitet samt maskiner og
redskaber, der ligger udenfor den enkelte husstands rækkevidde. Den almindeligste form
for kollektive vaskeanlæg er de såkaldte maskinvaskerier. Disse maskinvaskerier er i reglen
indrettet i kældeietagen, således at der er intern forbindelse fra lejligheden til vaskerummene.
Normalt kan man regne med, at hver familie skal have adgang til vaskerummene
een gang pr. måned, således at hver vaskeenhed betjener 20—25 lejligheder.
Et normalt maskinvaskeri består af 3 rum, vaskerum, tørrerum og strygerum. Dog
forekommer det, at strygerummet er slået sammen enten med vaskerummet eller tørrerummet.
Dette medfører naturligvis en begrænsning i anvendelsen, idet det ene rum er
blokeret af samme familie i to dage.
Vaske-, tørre- og strygerum skal ligge nær hinanden, helst med fælles adgang, og
bør normalt have et gulvareal på henholdsvis 10, 15 og 15 m 2 . Såfremt der ikke findes særskilt
strygerum, må det rum, hvor strygningen skal foregå, forøges tilsvarende. Vigtigere
end rumstørrelserne er dog, at maskiner og inventar er placeret rigtigt i forhold til arbejdsgangen.
Blandt andre har arkitekt m. a. a. Jean Fehmerling undersøgt dette forhold og
er gennem forsøg nået frem til visse normopstillinger, som gengives i bilagene. Det maskinelle
udstyr i de her beskrevne maskinvaskerier består almindeligvis i en vaskemaskine
af tromletypen med en kapacitet på 10—12 kg tørt tøj pr. fyldning, en centrifuge til ca.
4 kg tørt tøj pr. fyldning, og en strygemaskine (mulderulle) med en kapacitet på ca. 10—15
kg tøj pr. time.
Det er sjældent, at der installeres blødgøringsfilter i sådanne enkelt-maskinvaskerier,
hvilket først og fremmest skyldes den ret store anlægssum, men også, at regeneration
og vedligeholdelse af filtrene kræver sagkyndig assistence. Det er imidlertid ikke tilrådeligt
at udelade denne installation, hvor en forsvarlig pasning af filtret er gennemførlig, da den
indebærer muligheder for besparelser for forbrugerne, ikke alene ved det mindre vaskemiddelforbrug,
men også ved den derved foranledigede reduktion i såvel vaske- som brugsslid
på tøjet. Dette er en af de ting, der taler for en koncentration af vaskeanlæggene.
I den seneste tid er der, bl. a. inspireret af udenlandske forsøg, af flere boligselskaber
her i landet indrettet sådanne mere koncentrerede vaskeanlæg, enten i form af
„vaskehaller" eller „gruppevaskerier".
Disse vaskeanlæg kan opfattes som en sammenlægning af boligkvarterets vaskeanlæg
i eet, som er større og bedre udstyret evt. ledet af en vaskesagkyndig. Herved skulle
opnås en rationel moderne vask, idet vaskeanlægget disponerer over bedre og mere omfattende
maskinel og installatioDer såsom blødgøringsanlæg, tørreanlæg etc, og følgelig
vil husmoderens arbejde ved vasken blive stærkt reduceret. På den anden side vil kon-