FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

47
på forbedrede køkkener i Amerika ikke synes baseret på en mere krævende måltidsordning
fremkaldt af den højere levefod. Sammenlignet med den almindelige danske måltidsordning
synes den tilsvarende amerikanske at være enklere, med hensyn til antal måltider og
antal retter.
Men denne enkelhed har dog ikke givet sig udtryk hverken i mindre varebeholdning
i hjemmet eller i mindre redskabsbeholdning.
Sammenholdningen af udviklingslinien i de amerikanske forhold med forsøgsrækken
på Hemmens Forskningsinstitut er her meget oplysende, idet man ved forsøget
helt kan holde de tendenser ude, som skyldes højere levefod og ændrede levevaner, fremkaldt
af industrialiseringen, ligesom man også ved forsøget helt kan eliminere de forhold i
køkkenet, som skyldes den med den industrialiserede fødevareproduktion samtidig opståede
og ofte konkurrerende køkkenmekanisering og produktion af nye specialredskaber. Ved
udeladelse af disse faktorer og under forudsætning af, at bagning og hjemmekonservering
udgår, vil redskabsmængden kunne indskrænkes noget, en del redskaber vil desuden blive
sjældnere brugt end i normalhusholdningen, men vil ikke derfor kunne stryges. Der var i
forsøget ikke regnet med ændrede indkøbsvaner, men kun med omlægning fra råvarer
til specialvarer til samme måltidsordning, og der var både i normalhusholdningen og industrihusholdningen
forudsat køleskab og spisekammer foruden kolonialskab. Det viser sig
naturligt nok, at kolonialskabet får en afgørende betydning i den ændrede husholdning,
og den bordplads, der tidligere blev benyttet til bagning, kræves i industrihusholdningen
som plads for oplægning og hurtig tilberedning af de færdigvarer, der ikke straks anvendes
ved kogeplads eller ved vask. Denne plads kommer nærmest til at svare til den amerikanske
mixing-plads og vor koldmadsplads (hvor sådan findes). Komfur bliver brugt væsentlig
mindre i industrihusholdningen, og varmekildernes antal (blus eller plader) nedsættes fra
4 til 3 foruden ovn, hvilket dog ikke medfører ændring i komfurstørrelsen. Kogepladsen er
i industrihusholdningen stadig en vigtig arbejdsplads, idet kogetiden nok nedsættes meget
betydeligt, mens den manuelle arbejdstid for husmoderen ved kogestedet ikke nedsættes
i samme grad, da den korte tid, færdigvarerne er på kogestedet, til gengæld kræver tilsyn
og ofte tilsætning af andre ingredienser til maden under opvarmningen. Opvasketiden nedsættes
med ca. 20 pct., men pladsen vil ikke kunne indskrænkes ret meget under minimumsmålene
for den samme plads i normalhusholdningen. Forsøget viser i sammenligningen
mellem de 2 husholdninger en tidsbesparelse i den samlede madlavningstid inclusive opvask
pa 1 time og 30 minutter ved industrihusholdningen eller 42 pct. af tiden til det tilsvarende
arbejde i normalhusholdningen, men den radikale omlægning får ikke tilsvarende indflydelse
på køkkenet, idet bordpladsstørrelserne omtrent bibeholdes, plads til redskaber
ville kunne nedsættes noget, hvilket dog ikke ændrer køkkenet, komfurstørrelsen bibeholdes,
men det ventilerede spisekammer vil sandsynligvis undergå ændringer, samtidig med at
der vil blive lagt større vægt på kolonialskab og køleskab.
Bedømmes derefter køkkenerne i det almindelige danske boligbyggeri, udfra i
hvilket omfang de vil være i stand til at opfylde deres funktion under en omlægning af husholdningerne
med større brug af industrielle madprodukter, så vil det navnlig være opbevaringsforholdene,
der vil være utilfredsstillende. I det almennyttige byggeri var man
enkelte steder begyndt lige før krigen med at indføre kolonialskabe i det nye boligbyggeri,
efter krigen blev dette skab mere almindeligt i det faste inventar, men med de stigende
byggeudgifter nu, udelades kolonialskab ofte. Man har da kolonialvarer anbragt sammen
med friske varer i spisekammer, og har derved de varer, der afgiver fugtighed, sammen
med varer, der absorberer fugtighed, ligesom det dybe spisekammerskab desuden giver