FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

136
skudsordning. Til gengæld forbedrer man børnenes livsbetingelser væsentligt i forhold til
den nuværende ordning derved, at den tid, barnet ikke er sammen med moderen og ikke
har kontakt med hende, indskrænkes til ca. det halve.
Det tredie alternativ, som vel nok er det, der udadtil kræver den mindste revision
af den nuværende ordning, vil indadtil fordre en radikal ændring af de bestående forhold.
Selvom vuggestuernes standard i de senere år er hævet betydeligt, lægger man
dog i overvejende grad vægten på de alm. hygiejniske krav; men for også at sikre børnene
den i psykologisk henseende bedste pleje, må man i højere grad tage hensyn til mentalhygiejnen.
Det vil kræve ændrede vuggestueformer, med børnene delt op i ganske små grupper,
og det vil betyde et øget personale og derved også større driftsudgifter end de nuværende.
Men det er til gengæld den eneste udvej for også i psykologisk henseende at sikre børnene
den bedst mulige pleje.
Da tiden næppe er moden for gennemførelsen af de reformer, som betinger de første
2 alternativer, mener udvalget, at man bør koncentrere sig om en udbygning af det sidste
alternativ.
Børnehaverne er — i den heldagsåbne form, vi i almindelighed kender dem, — først
og fremmest vendt mod hjemmet og familien.
De tager så godt som udelukkende sigte på at hjælpe udearbejdende mødre til
at passe deres erhverv. En vis kategori af børnehaver — industribørnehaverne -- viser
ganske utilsløret denne ensidighed. Og den arbejdstidsordning vi har, fører med sig, at
barnet må tilbringe praktisk taget hele dagen i børnehaven.
Nødvendigheden af at få disse børn anbragt under et betryggende tilsyn så billigt
og gnidningsløst som muligt, kan give børnehaverne social slagside på bekostning af andre
for barnets velfærd nødvendige værdier.
Aase Hauch har i en artikel i tidsskriftet „Mennesker og milieu" opstillet følgende
liste over behov, der er livsvigtige for et barn i børnehavealderen:
1) kærlighed, ømhed, individuel omsorg, tid,
2) legemlig pleje (både når barnet er sygt, og når det er rask),
3) plads og lov til at tumle,
4) produktivt legemateriale,
5) kammerater,
6) adgang til hvile, ro og fred.
Men meget ofte er de eksisterende børnehaver af økonomiske årsager tvunget op i en
størrelsesorden, som ikke — eller kun delvis — er i stand til at honorere de opstillede krav.
Børnehaverne må arbejde med alt for store børnegrupper, og til trods for de mange anstrengelser,
der gennem de senere år er gjort, for at give børnehaverne den mest hensigtsmæssige
udformning, har de efterhånden mistet det hjemlige og for et barn overskuelige milieu,
og nærmet sig begrebet „institution" med et unuanceret erfaringsfattigt institutionsliv.
„Socialministeriets betænkning", der fortrinsvis behandler institutionernes økonomiske
forhold, trænger ikke ind i disse problemer. Den skærper kravene til børnehaven og
søger at hæve den op i et endnu højere plan i teknisk og hygiejnisk forstand og at få arbejdet
til at glide så let, så økonomisk og så gnidningsløst som muligt. Men at nå et trin højere
i den retning er naturligvis ikke ensbetydende med, at børnehaverne fungerer mere rigtigt
psykologisk og pædagogisk set. At komme videre på det område kræver et mere videnskabe-