FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

145
for tabt arbejdsfortjeneste, således at de ikke af økonomiske grunde var afskåret fra at
blive hjemme og passe børnene, kunne man eventuelt hæve aldersgrænsen for de børn
der kunne modtages i vuggestuerne. Denne ordning ville også indebære den fordel, at
sygdomsrisikoen nedsattes.
Man får på den måde en institutionsordning, der hovedsagelig består af heldagsbørnehaver,
hvortil man i det omfang, det er nødvendigt, kan knytte en småbørnsafdeling
eller en vuggebørnsafdeling eller måske begge dele, eftersom alderssammensætningen
i det kvarter, institutionen er beliggende i, er beskaffen og varierer.
Institutionernes placering og udformning.
Som institutionsordningen er i dag, har man en vis dækning af det sociale behov
derved, at man i et begrænset omfang kan give de børn, hvis mødre på grund af udearbejde
ikke er i stand til at passe dem, betryggende legemlig pleje. I nogle byer og byområder
er denne dækningsprocent relativ høj.
Den traditionelle og skematiske plan, som mange af de nye institutioner — navnlig
de flerleddede — er udformet over, gør dem imidlertid så dyre i oprettelse, at det støder
på økonomiske vanskeligheder at nå videre. Og den stive form, mange af institutionerne
er kommet ind i, giver dem ofte meget ringe mulighed for, at de kan tilpasse sig de pædagogiske
eller mentalhygiejniske fremskridt, som tiden bringer, og heller ingen mulighed
for tilpasning til de enkelte boligområders skiftende børnetal.
Som en illustration til disse børnetalssvingninger viser planerne (bilag VIII) børnetallenes
bevægelser indenfor de forskellige københavnske byområder i årene 1935—40—45,
og illustrerer på en meget klar måde. hvorledes størrelsen af en aldersbestemt børnegruppe
i årenes løb svinger indenfor begrænsede områder.
Jo mere snævert man sætter den geografiske begrænsning •— og man må sætte
begrænsningen snævert, når det gaslder børneinstitutioner i almindelighed — jo mere
ensartede boligerne er i aldersmæssig henseende, og jo færre årgange børn, det drejer sig om,
desto kraftigere bliver udsvingene.
Den elasticitet, der er nødvendig, for at institutionssystemet hele tiden kan holdes
på højde med de gældende krav, har været behandlet ud fra forskellige synspunkter.
Den svenske betænkning „Daghem och Forskoler" behandler hele institutionsområdet
på en meget bred basis og fremfører her et væld af synspunkter, undersøgelser
og kendsgerninger, der alle spidser sig hen imod et ønske om at gøre institutionerne små,
gøre dem enkle og billige og udforme dem, så deres anvendelighed kan følge børnenes
skiftende, aldersmæssigt betonede krav. Stockholms kommune har nu ladet fremstille en
type letflyttelig børnehavebygning, sammensat af byggeelementer. Den kan opsættes
f. eks. på en kommunal grund, i et bykvarter, hvor der er særlig mange børn i børnehavealderen
Når denne befolkningsbølge er ovre i det pågældende kvarter, men måske findes
i et andet nyt boligområde, kan bygningen skilles ad og opsættes påny det andet sted.
I England er der af „The Nursery School Association of Great Britain", der svarer
til vort „Dansk Børnehaveråd" ud fra lignende synspunkter arbejdet med børnehaverne
alene. Resultaterne heraf er nedfældet i 2 små pjecer „Planning the new nursery school"
og „Designing the new nursery school", og disse peger henimod en meget stærk forenkling
af de enkelte institutioner, samtidig med at de gør de pædagogiske muligheder mere mangfoldige.
w>