FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

87
læggelsen var også den dyre drift i forbindelse med forbedringen i tøj situationen, der bevirkede,
at nyt tøj kunne købes under den pris, omsyningsarbejdet kostede staten.
Man har dog ønsket at beholde nogle få omsyningscentraler som foranstaltninger
for erhvervshæmmede kvinder, som man vil skønne egnede til optræning.
Selv om tøjreparationscentralerne som nævnt havde mange mindre gode sider,
herunder navnlig deres bekostelighed, kommer man ikke uden om, at problemet om den
mindrebemidlede og den delvis hjælpeløse del af befolkningens adgang til billig beklædning
og hvidevarer ikke er løst på effektiv måde med kun tre centraler for hele landet.
Udvalget har i sin skrivelse af 15. maj 1950 til socialministeriet (bilag 9 b) afgivet
en forlods indstilling med hensyn til dette punkt. Man har ment, at reparationscentraler
fortsat kan afhjælpe et socialt behov af ret stor betydning, dels som kollektive foranstaltninger
til undervisning i syning m. v., udlån af maskiner, rådgivning o. 1. for befolkningen
i almindelighed, dels for befolkningsgrupper som de mindst bemidlede familier med mange
børn, og svagføre, blinde, syge, samt mange gamle, og dels som beskæftigelsesforanstaltning
for erhvervshæmmede. Selvom udvalget principielt mener, at en foranstaltning som
reparationscentraler bør kunne hvile økonomisk i sig selv, er man dog af den opfattelse,
at der bør ydes en offentlig støtte til deres opfyldelse af de forannævnte behov.