«6 af vaskeriet, som kan benytte sig af stordriftens fordele, lønne en øvet syerske og give hende en helt moderne symaskine til rådighed. I hjemmet, hvor man skiftevis bruger symaskinen til den ene og den anden slags opgaver, må man skifte over- og undertråd ret tit. På vaskeriet kan alt gøres langt mere rationelt og derfor så billigt, at det kan konkurrere med husmødrenes billige arbejdskraft. Denne udlejningsform har sikkert en vis fremtid for sig. Men det er et spørgsmål, om husmødrene i det lange løb vil bryde sig om at være omgivet af „fremmede", halvslidte ting. At et håndklæde eller dynebetræk er blevet lappet og slidt i den tid, man selv har haft det, er lidt andet, end at det er slidt af andre. Priserne angives imidlertid at være så lave, at interessen for denne ordning sikkert vil stige i fremtiden. Arbejdet med at omsy børnetøj ville kunne mindskes meget, hvis der var mere almindelig adgang til at få byttet børnetøj. For tiden findes der kun een børnetøj sbyttecentral, som Danske Kvinders Samfundstjeneste driver i København, og denne centrals eksistens og virksomhed er ikke tilstrækkelig kendt. En oplysningsvirksomhed på dette område vil sikkert bevirke, at den bestående central bliver mere benyttet, og at der vil blive søgt oprettet flere tilsvarende. Til slut skal nævnes, at der i et af Lyon's arbejderkvarterer fornylig er oprettet en på rent forretningsmæssig basis drevet reparationsvirksomhed, der har anskaffet et moderne udstyr, således at de enkelte reparationer bliver udført på billigst mulige måde. De udearbejdende husmødre, der mere end de hjemmeværende er vant til at omregne deres tid i penge, benytter firmaet meget. De betaler for arbejdet efter, hvor mange timer reparationen har varet, og det fortælles, at husmødrene på denne måde har vænnet sig til at komme med de slidte ting i tide i stedet for, som de gjorde til at begynde med, at vente til tingene var stærkt ødelagte. Denne løsning synes således at indebære den fordel, at tøjet repareres rationelt på et rationelt tidspunkt. 3. Tøjreparationer med social begrundelse. Der er grupper af befolkningen, for hvem det er særlig vanskeligt at magte reparations- og omsyningsarbejdet. Dette gælder især mindrebemidlede børnerige familier, enlige mødre, ubemidlede enlige mænd, aldersrente- og invaliderentemodtagere, kroniske syge m. fl. Disse grupper har imidlertid ikke råd til at få udført reparationer til den timeløn, som ville blive krævet i det private erhvervsliv. I henhold til beskæftigelseslovgivningen, senest lov nr. 169 af 30. marts 1946, har arbejds- og socialministeriet ydet tilskud til tøj reparationscentraler, hvorved man var i stand til at give visse trængende grupper af befolkningen ret til mod en meget ringe betaling at få repareret eller omsyet tøj. Det egentlige formål med disse foranstaltninger, der oprettedes i 1942 og de følgende år, var dog at modvirke den dengang store ledighed blandt kvinder, at vedligeholde ledige syerskers arbejdsevne og virke som optræningsforanstaltning for andre langvarigt ledige kvinder. Tøj reparationscentr aler ne har utvivlsomt været til stor gavn særlig for de hjem, der har nydt godt af den billige reparation og omsyning, men driften blev, navnlig efterhånden som ledigheden blandt kvinder blev mindre, meget dyr, da mange af de langvarigt ledige kvinder, der henvistes til disse foranstaltninger, ikke var egnede til arbejdet og derfor ikke kunne udføre et stykke arbejde, der svarede til den timeløn, der betaltes. Derfor blev tøjreparationscentralerne, hvoraf der har været 41 igang, for flertallets vedkommende nedlagt i 1950, da ledigheden blandt kvinderne var så lav, at alle kvinder, der kunne oplæres til syersker, opsugedes af konfektionsindustrien. Medvirkende ved ned-
87 læggelsen var også den dyre drift i forbindelse med forbedringen i tøj situationen, der bevirkede, at nyt tøj kunne købes under den pris, omsyningsarbejdet kostede staten. Man har dog ønsket at beholde nogle få omsyningscentraler som foranstaltninger for erhvervshæmmede kvinder, som man vil skønne egnede til optræning. Selv om tøjreparationscentralerne som nævnt havde mange mindre gode sider, herunder navnlig deres bekostelighed, kommer man ikke uden om, at problemet om den mindrebemidlede og den delvis hjælpeløse del af befolkningens adgang til billig beklædning og hvidevarer ikke er løst på effektiv måde med kun tre centraler for hele landet. Udvalget har i sin skrivelse af 15. maj 1950 til socialministeriet (bilag 9 b) afgivet en forlods indstilling med hensyn til dette punkt. Man har ment, at reparationscentraler fortsat kan afhjælpe et socialt behov af ret stor betydning, dels som kollektive foranstaltninger til undervisning i syning m. v., udlån af maskiner, rådgivning o. 1. for befolkningen i almindelighed, dels for befolkningsgrupper som de mindst bemidlede familier med mange børn, og svagføre, blinde, syge, samt mange gamle, og dels som beskæftigelsesforanstaltning for erhvervshæmmede. Selvom udvalget principielt mener, at en foranstaltning som reparationscentraler bør kunne hvile økonomisk i sig selv, er man dog af den opfattelse, at der bør ydes en offentlig støtte til deres opfyldelse af de forannævnte behov.
- Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
- Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
- Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
- Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
- Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
- Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
- Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
- Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
- Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
- Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
- Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
- Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
- Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
- Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
- Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
- Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
- Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
- Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
- Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
- Page 39 and 40: 39 seende at stå på højde med ti
- Page 41 and 42: 41 beredningsteknik m. v., der bør
- Page 43 and 44: 43 Om kvaliteten og størrelsesorde
- Page 45 and 46: 45 den af Statens Husholdningsråd
- Page 47 and 48: 47 på forbedrede køkkener i Ameri
- Page 49 and 50: 48* 1. Arbejdet med tilberedning af
- Page 51 and 52: 49 Begrænsning af indkøbstiden ka
- Page 53 and 54: Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
- Page 55 and 56: 53 rernes vedkommende har en arbejd
- Page 57 and 58: 55 Med hjemmel i byplanloven kan de
- Page 59 and 60: •J i forøgelse af det gennemsnit
- Page 61 and 62: 59 de større byer, hvor man ofte b
- Page 63 and 64: 61 Endvidere er fremhævet ulempen
- Page 65 and 66: 63 c) Som en tredie udvej kunne man
- Page 67 and 68: 64* 3. Et eksempel på den mindste
- Page 69 and 70: Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
- Page 71 and 72: 67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
- Page 73 and 74: 69 ikke i hjemmet skal være egentl
- Page 75 and 76: 73 o. lign., og de øvrige hylder e
- Page 77 and 78: 75 ningsskabenes vedkommende kun er
- Page 79 and 80: 77 periode på 10 år, men i en ove
- Page 81 and 82: 79 opland, og siden er der kommet y
- Page 83 and 84: 80* 7—8. Billederne viser, hvad e
- Page 85 and 86: Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
- Page 87 and 88: 1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
- Page 89: 85 antal og ledernes kvalifikatione
- Page 93 and 94: 89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
- Page 95 and 96: 91 Tøjets behandling. Husstandens
- Page 97 and 98: 93 anlægsudgifter for byggeriet, m
- Page 99 and 100: 95 Endelig kan der indrettes en så
- Page 101 and 102: 96*
- Page 103 and 104: 97 centrationen medføre, at husmod
- Page 105 and 106: 99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
- Page 107 and 108: 101 flere rensninger på, medens d
- Page 109 and 110: 103 Et vaskeanlæg af denne art kan
- Page 111 and 112: 104* 16. Skematisk oversigt over de
- Page 114 and 115: 105*
- Page 116 and 117: 106 Løsningen af småvaskens probl
- Page 118 and 119: 108 der i tide bør planlægges, s
- Page 120 and 121: Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen
- Page 122 and 123: 112 varme i villakvarterer. Der er
- Page 124 and 125: 114 Siden er udviklingen fortsat, o
- Page 126 and 127: 116 der — på grund af de høje t
- Page 128 and 129: 118 medfører, i forvejen er opnåe
- Page 130 and 131: 120 erhverv eller nogen industri p
- Page 132 and 133: 122 basis, ligesom man forudsætter
- Page 134 and 135: 124 Fordelingen af panteretten på
- Page 136 and 137: 126 efter krigen 1939—45 værende
- Page 138 and 139: 128 ikke vil have nogen fordel af a
- Page 140 and 141:
129* 26. Rengøringsvognen, som er
- Page 142 and 143:
130 børn og eventuelt en selverhve
- Page 144 and 145:
132 sere. På denne måde er godt 7
- Page 146 and 147:
134 fritidshjem — fritidsklub). D
- Page 148 and 149:
136 skudsordning. Til gengæld forb
- Page 150 and 151:
138 Vuggestuer. Der er i København
- Page 152 and 153:
140 børnehaveuddannede og andre ti
- Page 154 and 155:
142 kerne — der skyldes børns le
- Page 156 and 157:
144 Den første gruppe er den stør
- Page 160 and 161:
145* 32. En k varte rlege plads —
- Page 162 and 163:
146 Her hjemme har en kreds af bør
- Page 164 and 165:
148 Mod syd, fordi man gerne vil op
- Page 166 and 167:
150 det kun er muligt at opretholde
- Page 168 and 169:
Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
- Page 170 and 171:
154 Antallet af børneklubber idag
- Page 172 and 173:
156 Også i de landsbyer, hvorfra d
- Page 174 and 175:
158 til hjemmet. Men. splittelsen k
- Page 176:
160 Selvom det skulle være nødven
- Page 180 and 181:
162 i fremtidige områder for bolig
- Page 182 and 183:
164 bygninger, eller med bygninger,
- Page 184 and 185:
166 det offentlige bør yde sin st
- Page 186 and 187:
168 Centralvarme er meget lidt udbr
- Page 188 and 189:
170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
- Page 190 and 191:
172 variiig af brændsel m. v., hvo
- Page 192 and 193:
174 Konklusion. Det er udvalgets op
- Page 194 and 195:
176 geise. Men kvarteret var på de
- Page 196:
176** W. Udsnit af den side 108 ff
- Page 200 and 201:
178 en vuggestue i kvarteret, og da
- Page 202 and 203:
180 om aftenen. Det samme gælder f
- Page 204 and 205:
Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
- Page 206 and 207:
184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
- Page 208 and 209:
186 I forbindelse med kommunekontor
- Page 210 and 211:
188 Vandforsyningen er som tidliger
- Page 212 and 213:
190 Til trods for at Skårup kommun
- Page 214:
192 Huset blev i 1910 overtaget af
- Page 218 and 219:
193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
- Page 220 and 221:
194 I et 8 etagers hus indrettes i
- Page 222 and 223:
196 aftage mindst 20 spisebilletter
- Page 224 and 225:
198 Som følge af ovenstående kan
- Page 226 and 227:
200 Kollektivbyen „Carlsro" og
- Page 229:
BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe