FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Kapitel 18.
Kollektivbebyggelser.
Kollektivhuset som begreb er ikke nøjagtig defineret.
En almindelig større boligbebyggelse har som regel en lang række „kollektive"
goder, uden at den dog betegnes som kollektivhus, f. eks. vejanlæg, telefon, indlagt vand,
elektrisk strøm, gasforsyning, kloakanlæg, parkanlæg, legepladser, centralvarme og elevatorer.
På den anden side må kollektivhuset også afgrænses overfor fælleshusholdningerne,
således som disse kendes fra hoteller, pensionater, sygehjem, hospitaler, alderdomshjem
o. 1. I kollektivhuset har den enkelte husstand en kærne af helt privat område. Denne kærne
findes imidlertid ikke i fælleshusholdningerne, selv ikke i de tilfælde, hvor den enkelte
familie, gæst eller patient har eneværelse.
Man må herefter ved et kollektivhus forstå en bebyggelse, der er udformet med
henblik på, at beboerne i betydelig udstrækning skal betjene sig af forskellige endnu ikke
generelt indførte kollektive foranstaltninger (centralkøkken, fælles rengøringspersonale,
portvagt, evt. børneinstitutioner o. s. v.) beliggende i selve ejendommen.
Denne definition af kollektivhuset som en selvstændig husholdningsform, der både
er forskellig fra privat husførelse og fra fælleshusholdningen, er det vigtigt at klargøre sig,
fordi diskussionen om kollektivhusenes berettigelse og egnethed ellers let bliver ucentral.
Betegnelsen kollektivhus er af flere grunde ved at blive moderne, og det kan derfor meget
vel tænkes, at dets eksklusive klang vil blive udnyttet i en slags reklameøjemed både ved
fremtidigt bolig- og institutionsbyggen.
Kollektivhuset kan enten have en .Jukket" karakter, d. v. s. at de kollektive foranstaltninger
kun betjener husets beboere og deres gæster, eller en „åben" karakter, d. v. s.
at de kollektive foranstaltninger står åbne på lige vilkår for andre beboere i nabolaget.
Der er naturligvis intet i vejen for, at nogle af de kollektive foranstaltninger i et
„lukket" kollektivhus også betjener andre end husets beboere, men denne del af virksomheden
må — for at man skal kunne tale om et ..lukket" kollektivhus — holdes adskilt
fra den del af virksomheden, som står til rådighed for beboerne.
Tidligere eksempler få kollektivhuse.
Som et kuriosum kan nævnes, at et af de ældste kollektivhuse, man har kendskab
til, lå i København. Det var opført i 1903 af skolebestyrer Fick. Af hensyn til beboernes „velvære"
— ordet „service" kendtes vist ikke — havde indehaveren indrettet huset, der lå på
hjørnet af Forchhammersvej og Sankt Markus plads, med madelevator, skopudsningselevator
og fælles støvsugeanlæg samt andre raffinementer. Støvsugerslangerne kunne simpelt
hen skrues på et luftrør i væggen. Køret stod da i forbindelse med en pumpe i kælderen.