FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

95
Endelig kan der indrettes en såkaldt „vaskehal", hvori der anvendes større maskiner,
som, med husmødrene som arbejdersker, vasker flere familiers tøj samtidig.
Husholdning svashemashiner.
Det er en nærliggende tanke at forsyne hver enkelt husstand med en husholdningsvaskemaskine,
og i årene efter krigen er der da også blevet bragt mange forskelligartede
typer på markedet herhjemme. Disse maskiner kan efter deres vaskeprineip opdeles i følgende
hovedgrupper:
tromlemaskiner
automattromlemaskiner (hel- og halvautomatiske)
vaskestolsmaskiner
vaskepumper
rotormaskiner
vaskevinger
vibratormaskiner og
luftmaskiner.
Det vil føre for vidt her at gå nærmere ind på de enkelte maskiners konstruktion
og virkemåde, men der kan henvises til en beretning herom, udsendt af statens husholdningsråd
i samarbejde med statens redskabsprøver.
Disse maskiner kan befri husmoderen for en del af det hårdeste vaskeslid, men, som
det ses af husholdningsrådets rapport, er der ingen væsentlig tidsbesparelse at hente. Da
de mindre maskiners kapacitet er ret ringe, betyder det, at en normal storvask må udføres
i 4—5 omgange, eller at man går over til at vaske en gang om ugen.
Husholdningsvaskemaskinerne er ofte forsynet med enten hånd- eller el-vridemaskiner,
idet der kun i enkelte er centrifugeringsanordning, men såvel tørringen som efterbehandlingen
er et uløst problem, idet det næppe vil være økonomisk muligt at udstyre de
enkelte husholdninger med varmerulle. Man vil derfor ved vask med husholdningsvaskemaskiner
stadig være henvist til tøjtørring i kælderen eller i fri luft, til håndstrygning eller
rulning. Priserne på de herhjemme kendte husholdningsvaskemaskiner ligger for de simplere
typers vedkommende på fra ca. 300—1 000 kr., og nogle af disse må nærmest betragtes som
hj ælpemidler ved den egentlige småvask. For de større og mere komplicerede maskiner, som
er bedre egnede for storvask, ligger prisen på ca. 1 500—3 000 kr. Disse ret høje anskaffelsesudgifter
vil sikkert bevirke, at i hvert fald de større maskiner ikke får den helt store udbredelse.
Samtidig må man, for de af maskinerne, der ikke er særlig robuste, regne med en
ret kort afskrivningtid. 1 )
At husholdningsmaskinerne i U.S.A. har fået, og efter al sandsynlighed fortsat vil
have, en større udbredelse end her, må ses på baggrund af, at forholdet mellem maskinernes
pris og normalindtægten er rimeligere, og dels at de amerikanske beklædningsvaner er forskellige
fra vore. Tøjet er som regel lettere og af mere letvaskelige stoffer og vaskes langt
hyppigere, således at tilsmudsningen ikke er særlig stor. De rent tekniske forhold spiller også
til en vis grad ind, idet man i Amerika ofte opvarmer lejlighederne med damp- eller hedtvandsanlæg,
hvortil man kan slutte husholdningsvaskemaskinerne. Man undgår herved de
ømfindtlige opvarmningsanordninger samtidig med, at maskinen naturligvis bliver billigere.
Dette system kan i de fleste tilfælde ikke anvendes herhjemme, da vandtemperaturen
x ) En forrentning og afskrivning på 10 pct. betyder en årlig udgift på 250—300 kr., hvilket vil sige,
at denne udgift vil komme op på ca. 1 kr. pr. kg, når maskinen betjener en enkelt familie.