FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

69
ikke i hjemmet skal være egentlig lagerbeholdning af frosne varer, men at man blot skal
være uafhængig af indkøb og tilberedning af disse for nogle dage ad gangen.
Isskabes og køleskabes udbredelse.
I Danmark begyndte isfabrikationen ca. 1895, og snart blev anvendelsen af isskabe
i husholdningerne ret udbredt. Man regner i 1954 med, at 25—30 000 husholdninger i
København anvender isskabe, hvilket svarer til ca. 8 pct. af hovedstadens husstande.
Temperaturen i et isskab ligger på ca. 8°—10° c, og der anvendes i en almindelig
husholdning gennemsnitlig for 30 øre is om dagen svarende til 45 kr. for en sommer. Skal
isskabene anvendes i samme periode som køleskabene (se oversigten), vil udgiften til is
være 90 kr. pr. 300 dages drift.
Isskabe findes i 2 typer, dels de primitive, hvor isen ligger i samme rum som fødevarerne
og disse derfor opbevares fugtigt, og dels de bedre isskabe, hvor isen anbringes
i et mellemrum mellem fødevarerummet og de isolerede ydervægge. I disse isskabe kan
smeltevandet aftappes forneden, og fødevarerne opbevares under samme forhold som i et
køleskab med tilsvarende temperatur.
Isskabe af den første type fås i små modeller fra ca. 100 kr. Men skal isskabene
have et hyldeareal, der nogenlunde svarer til de små køleskabe, skal der bruges ret store
skabsstørrelser, da iskassen tager meget plads i skabsrummet,og skabene koster da omkring
260—280 kr. Disse skabe er indvendig beklædt med påsømmede galvaniserede jernplader
og udvendig med lakeret træ.
Isskabe af den anden og bedre type og i en teknisk udførelse, som nærmer sig
mere til køleskabene, således med emaljeret indvendig skabsindsats, koster i et i handelen
værende tysk fabrikat 450—550 kr. med et hyldeareal svarende til indbygningskøleskabene.
Den største ulempe ved et isskab er det daglige besvær med modtagelsen af isen,
der som regel kommer sammen med mælken om morgenen eller skal afhentes i ismejeriet;
desuden er der besvær med omflytning af madvarerne eller, i de bedre isskabe, aftapning
af vandet.
I slutningen af tyverne begyndte fabrikationen af husholånmgskølesJcabe i Danmark.
Der findes nu 3 anvendelige systemer, nemlig:
a) Det kontinuerligt virkende absorptionskøleskab,
b) Kompressorkøleskabe med hver sit maskineri,
c) Centralkøleanlæg med et antal køleskabe koblet til et fælles maskineri.
De øvrige systemer, f. eks. afkøling ved cirkulerende kold luft fra et centralt
kuldeaggregat, eller frostplader i det ventilerede spisekammerskab, har ikke vist sig hensigtsmæssige.
Kølebranchen skønner, at der (1951) findes ca. 85 000 husholdningskøleskabe i
Danmark, hvilket svarer til ca. 6% pct. af antallet af husstande i landet. (I dette tal er
isskabene altså ikke medregnet). En i september 1952 foretagen tælling i ca. 200 000 landhusholdninger
(gengivet i bilag 8 a) viser, at gennemsnitlig ca. 3.6 pct. af disse havde
køleskabe, og at procenten stiger med husholdningens størrelse. Hvad specielt centralkøleanlæggene
angår, er Køleteknisk Forskningsinstitut i færd med at udarbejde en oversigt