FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

55
Med hjemmel i byplanloven kan der reserveres bestemte grunde til forretningsbebyggelse
(og den kan samtidig hindres andre steder). Man kan således bidrage til at samle
de små dagligvarebutikker i grupper, evt. ved et lille butikstorv, hvilket i høj grad kan
lette beboernes indkøb — og således også er til fordel for de handlende. Endvidere søges
vejnettet indenfor de enkelte boligområder nu gerne opbygget som en række mindre boligadgangsveje,
der udmunder i en lidt større stamvej, som fører til bydelscentret. Ved en
sådan stamvej vil disse smågrupper af dagligvarebutikker kunne få en god plads, der i forvejen
daglig passeres af en stor del af kvarterets beboere.
Det lokale centrum for en bydel vil som regel falde sammen med handelscentret.
I bestående bydele har det ofte form af et butikstrøg, desværre hyppigt på begge sider af en
hovedudfaldsvej med stærk trafik, til ulempe for alle parter. I nye bydele søger man derfor
at udforme pladsen til butikkerne, så den ikke direkte gennemskæres af større uvedkommende
færdsel, f. eks. som et torv eller en fodgængergade.
Centret i en bydel, der er led i et større bysamfund, ligger som regel med god trafikforbindelse
til bymidten. Det samme tilstræbes ved nye bydele. Som eksempler kan nævnes
de nye forstæder langs S-banerne i Københavns-egnen, hvor bebyggelsen næsten overalt
koncentreres omkring stationen, og de nye yderkvarterer i talrige større provinsbyer, hvor
der som regel er bybusholdeplads.
Handelscentrets beliggenhed ved trafikcentret gør det let for de beboere, der har
arbejde eller andet ærinde i bymidten, at købe ind på vejen til eller fra, og må således ligeledes
betragtes som en fordel såvel for kunderne som for de stedlige handlende.
Den foran beskrevne opbygning af butiksnettet i en by må først og fremmest varetages
af den pågældende kommunalbestyrelse, der som nævnt ved hjælp af byplanlægningen
kan reservere bestemte arealer til forretningsbebyggelse (og hindre den andre steder).
Der bør dog herved naturligvis finde et nøje samarbejde sted med handelens organisationer.
Selve opførelsen og indretningen af butikslokalerne vil derimod normalt være overladt
til private bygherrer. Dette forhold er utvivlsomt medvirkende til, at nye boligområder
ofte først efter en årrækkes forløb forsynes fuldt ud med det antal butikker, der egentlig
skulle være grundlag for, idet etableringen udskydes, indtil området er udbygget så vidt
at der er sikkerhed for en god omsætning.
I de senere år er dog en stor del af byggeriet udført af boligselskaber, der ofte
opfører et betydeligt antal lejligheder ad gangen. De tilsvarende butikker indgår da som
regel i selve bebyggelsesplanen, placeret samlet på et gunstigt sted og etableret samtidig
med bebyggelsen. De sociale boligselskaber har bl. a. gjort en banebrydende indsats for
de små butikstorve.
Butikkernes antal og art.
Forudsat at butikkernes beliggenhed i nogen grad følger de foran angivne retningslinier
med hensyn til en praktisk placering, kommer indkøbstiden dernæst til at afhænge
af den afstand, der er til butiksgrupperne. Denne afhænger atter af størrelsen af
det opland, der er nødvendigt for at give hver handlende en rimelig indkomst.
Går man ud fra en indkomst af en vis størrelse, vil det nødvendige opland for en
butik være bestemt af flere forskellige faktorer, bl. a.:
1) Den pågældende branches nettoavance.
2) Kundekredsens forbrug pr. husstand af den pågældende vareart, hvilket varierer med
husstandenes indkomstforhold og sociale stilling og vaner. Desuden spiller det en rolle,