FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

67
nybyggeriet, hvor centralvarmen i køkkenet og køkkenets orientering med solvendt retning
er blevet mere almindelig (og af andre grunde kan være ønskelig); i en del nyere lejlighedstyper
står køkkenet yderligere i åben forbindelse med opholdsrum, og har dér til
stadighed stuetemperatur, ligesom den i opbevaringsmæssig henseende ringere form for
madskab anbragt inde i køkkenet er blevet en del mere benyttet af arkitekterne i de
sidste år.
Det ligger således klart, at de af hygiejniske grunde ønskede opbevaringstemperaturer,
der tillader indkøb af letfordærvelige varer før den dag, hvor de skal tilberedes,
og som tilsvarende tillader madtillavning til flere dage, ikke er til at opnå i det almindelige
boligbyggeri i langt den største del af året, selvom køkkenerne er uopvarmede. Ligeledes
må det fremhæves, at opbevaringsmulighederne i nyt byggeri uden kunstig afkøling er
blevet en del forringet i sammenligning med tidligere tider; dette gælder både spisekammerskabenes
udførelse, ofte deres placering, køkkenets orientering, indførelse af opvarmede
køkkener, der særlig er kommet i forgrunden ved spisekøkkenernes større udbredelse, samt
nye lej lighedsformer med åben forbindelse mellem stue og køkken.
Teoretisk set kunne generne af dette undgås ved en radikal omlægning af kostvaner
og arbejdsforholdene ved måltidstilberedning, idet man enten kunne basere maden
alene på holdbare varer eller kun købe ind til øjeblikkeligt brug af de letfordærvelige
varer; tillige måtte man gå over til kun at tilberede mad til hvert måltid for sig og undgå
rester og ømtålelige pålægsvarer. Nedsaltede varer, tørre pulvervarer, dåsemad o. lign.
måtte så erstatte de friske varer, hvis indkøbene skulle kunne holdes samlede. Men som
tidligere nævnt må det påregnes, at man i landbrugslandet Danmark i lang tid fremover
vil have en stor andel af friske varer i den normale kostplan. Og med hensyn til indkøbsforholdene
går udviklingen bort fra de hyppige og spredte indkøb, som er en forudsætning
for at have friske varer til umiddelbar anvendelse i husholdningen. Såvel for at spare tid
for husmoderen som af økonomiske grunde (transport, kvantumrabat) centraliseres indkøbene
mere. Tidligere lukketider i forbindelse med de arbejdende husmødres ofte lange
transporttid mellem arbejdssted og boligkvarter kræver ligeledes større samling af indkøbene.
Kravet om simplificering af madtillavningen i hjemmet både af økonomiske og
arbejdsbesparende grunde fører ligeledes til madtillavning af visse retter og til pålægsmad
for flere dage ad gangen.
Det vil med denne baggrund være urealistisk at regne med, at man af propagandamæssig
vej ville kunne opnå, at husholdningerne i det store og hele lagde deres kostvaner,
madtillavningsvaner og indkøbsvaner så meget om, så de svarede til de ugunstige opbevaringsforhold
i boligerne. En til de eksisterende opbevaringsforhold svarende „ideal"husholdning
kan derfor ikke bruges som norm for det praktiske liv, og navnlig ikke, hvis
man ikke er i stand til at omforme de andre faktorer, som spiller ind i dette forhold: lukketider,
arbejdstider, transporttider samt arbejdstid i hjemmet.
Fra sundhedsmyndighedernes side anslås det, at spildet ved fordærvede fødevarer
andrager millionbeløb hvert år. Der findes dog ikke nogen nærmere opgørelse af,
hvor meget eller lidt der spildes i de enkelte husholdninger. En opgørelse heraf vil også
være vanskelig at nå frem til, idet der både er tale om det reelle spild ved, at madvarer
smides bort, og om et maskeret spild ved, at der blot for at undgå fordærv spises op og
spises mere ved det enkelte måltid end under andre opbevaringsforhold. Endelig vil en
del madvarer blive spist, selv om de ikke er hygiejnisk tilfredsstillende. Fra lægelig side
hævdes det, at mange af de såkaldte maveforkølelser er lettere tilfælde af madforgift-