FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 11. Fjernvarme. Udviklingen i boligopvarmningen er i de senere år nået dertil, at praktisk taget alt nyt etagebyggeri og en meget væsentlig del af de nyopførte eenfamiliehuse er udstyret med centralvarme og varmt vand. Selv om man lejlighedsvis hører røster, der tilråder tilbagevenden til kakkelovnsopvarmning for spare anlægs- og driftsudgifter — som regel på bekostning af en øget arbejdsindsats fra husmoderens side — anser udvalget centralopvarmningen for at være slået således igennem, at en dyberegående argumentation for denne opvarmningsmetodes værdi er ufornøden, navnlig når det gælder de større udlejningsej endomme. Med hensyn til boligopvarmningens teknik og økonomi står man efter udvalgets opfattelse midt i en udvikling — det gælder el-opvarmning, gasopvarmning, en videre udvikling af oliefyringen — som utvivlsomt vil få betydning ikke mindst for eenfamiliehusets fyringsproblemer. Udvalget har ikke anset sig for kompetent til nærmere at trænge til bunds i disse problemer, der iøvrigt nu er taget op af det af boligministeriet i efteråret 1953 nedsatte udvalg vedrørende boligopvarmning. Derimod har udvalget ment at det havde værdi at søge at sammenfatte de forskellige foreliggende oplysninger om de nuværende opvarmningssystemer og at klarlægge de juridiske og financielle problemer, der knytter sig til disse. I dette kapitel er der i særlig grad lagt vægt på udredning af opvarmningsforholdene for mindre byggeri (parcelhuse). Af praktiske grunde har man dog medtaget en del af de spørgsmål, som knytter sig til etageejendommes tilslutning til fjernvarmeanlæg, ligesom man har behandlet spørgsmålet om installation af centralvarme i større og mindre ejendomme som forudsætning for disses tilslutning til fjernvarmeanlæg. Forsyning af industrivirksomheder med fjernvarme er ikke behandlet i nærværende fremstilling, blandt andet på grund af forholdenes forskelligartethed. Sammenligning af forskellige former for boligopvarmning. 1. Betydning for husholdningen og boligens udnyttelse. Kakkelovnsopvarmningens mangler er adskillige. Muligheden for opvarmning af alle boligens rum, så disse effektivt kan udnyttes, foreligger ikke; der er ingen mulighed for varmtvandsforsyning uden ved ekstrainstallation af dyre vandvarmere for gas eller elektricitet; kakkelovnspladser og skorstene optager en ikke ringe plads i beboelsesarealet. Der må anvendes megen tid til pasningen, og der sker tilsmudsning af boligen med deraf følgende større rengøringsarbejde. Kakkelovne kan stort set brænde enhver slags brændsel, men for at få pasningsarbejdet bragt ned på et blot nogenlunde rimeligt niveau, må der anvendes døgnbrændere fyret med cinders.
Ill Opvarmning ved centralvarmeanlæg må anses for den form for opvarmning, der når økonomien ikke udelukker det, må tilstræbes for at sikre husstanden det gode, det er, at alle boligens rum kan opvarmes og derfor benyttes hele året. Her tænkes også på husmoderens specielle arbejdsrum, køkkenet, idet det er af betydning for hendes arbejde her, at det kan foregå uden ubehag og uden risiko for erhvervelse af de sygdomme, der kan følge med opholdet i et koldt rum og vekselvis ophold i varme og kulde. Yderligere spares meget rengøringsarbejde på grund af, at der ikke sker fyring og askeudtagning i beboelsesrummene, og det bliver muligt at forsyne boligen med varmt vand, hvilket også vil være en væsentlig lettelse af husholdningen. Radiatorerne vil for det meste kunne placeres således, at de ikke optager ret meget plads af beboelsesarealet, og der vil kun være brug for een skorsten. Tilførslen af varme til et centralvarmeanlæg kan ske ved forbindelse til egen kedel, almindeligvis anbragt i kælderen. Den mest almindelige kedelform i mindre ejendomme er magasinkedlen af støbejern beregnet til fyring med cinders. Et sådant anlæg har naturligvis mange fordele fremfor kakkelovne, men tilbage er stadig besværet med fyring og askeudtagning og deraf følgende tilsmudsning, som dog nu er koncentreret på et sted, hvor det ikke er nødvendigt at foretage rengøring så tit som i beboelsesrummene. Ved at overgå til de i de senere år fremkomne stokere til montering på små kedler opnås den fordel, at kul, som er billigere pr. varmeenhed end cinders, kan anvendes. I visse tilfælde kan endog benyttes den endnu billigere kulafharpning, hvis denne kan fås i en ikke for smuldholdig sortering. Fyringsarbejdet bliver herved mindre, specielt hvis der benyttes en stoker, der tager brændslet direkte fra kulrummet, men stadig har man askeudtagningen med deraf følgende støvplage tilbage, ligesom man har den støvplage, der fremkommer, når der leveres brændsel. Et væsentligt skridt videre nås ved anvendelse af oliefyr. Her findes ikke mere nogen støvplage, og fyringsarbejdet er bragt så langt ned, som det kan komme, idet fyrets betjening udelukkende sker ved indstilling af en termostat på den kedeltemperatur, der i øjeblikket ønskes. Brændselsrum spares helt. Centralvarmeanlægget med gasfyret kedel står med hensyn til betjening og renlighed på linie med oliefyr, men man er herved endog befriet for besværet med brændselsindkøb. Brændselsforbruget registreres af en måler og afregnes med leverandøren i henhold til målerens visning. Gasfyring må således betragtes som en overgangsform til den form for varmelevering, der i daglig tale benævnes fjernvarme, nemlig levering af varmt vand eller damp, hvoraf varmen tages, og betales i henhold til en måling af den forbrugte varmemængde. Ved tilslutning af et centralvarmeanlæg til et fjernvarmeledningsnet opnås —• foruden den samme simple betjening og fuldstændige støvfrihed som ved gasfyr — tillige, at skorsten og kedelrum ikke mere behøves. Forbindelsen sker igennem et rørsystem, der let vil kunne få plads på en kældervæg. En ulempe ved fjernvarme med cirkulerende varmtvand er, at en opstående utæthed i en ejendoms varmeanlæg kan medføre betydelig vandskade, hvis ingen beboere er tilstede. En anden ulempe, som fjernvarme iøvrigt har fælles med alle fyr, der er afhængig af elforsyning er, at hvis strømtilførslen svigter i længere tid, ophører varmetilførslen. 2. Anlægs- og driftsudgifter. Der er som grundlag for den nedenfor opstillede sammenligning brugt et standardhus som det, der er benyttet i Dansk Ingeniørforenings betænkning vedrørende fjern-
Page 1 and 2:
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMM
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udvalgets
Page 5 and 6:
Udvalgets opgave og sammensætning.
Page 7 and 8:
Kapitel 1. Oversigt over betænknin
Page 9 and 10:
9 stillende bade- og vaskeforhold.
Page 11 and 12:
11 3 a har sekretær Børge Jonasen
Page 13 and 14:
13 Selve måltiderne har sikkert i
Page 15 and 16:
15 ubetydeligt forbrug af udenlands
Page 17 and 18:
17 Der findes ingen billige spisest
Page 19 and 20:
19 ser for at understrege betydning
Page 21 and 22:
21 Tabel 1: Befolkningens fordeling
Page 23 and 24:
23 Tabel 5: Kvindernes beskæftigel
Page 25 and 26:
25 befolkningen. Tabellens oplysnin
Page 27 and 28:
27 ført en udjævning af indkomste
Page 29 and 30:
Kapitel 4. Den gifte kvindes stilli
Page 31 and 32:
31 Tabel 9: Antal hustruindtægter
Page 33 and 34:
33 indkomstniveauet for ægtepar me
Page 35 and 36:
35 Tabel 14: Antal hustruindtægter
Page 37 and 38:
Kapitel 5. Maden. En af hjemmets vi
Page 39 and 40:
39 seende at stå på højde med ti
Page 41 and 42:
41 beredningsteknik m. v., der bør
Page 43 and 44:
43 Om kvaliteten og størrelsesorde
Page 45 and 46:
45 den af Statens Husholdningsråd
Page 47 and 48:
47 på forbedrede køkkener i Ameri
Page 49 and 50:
48* 1. Arbejdet med tilberedning af
Page 51 and 52:
49 Begrænsning af indkøbstiden ka
Page 53 and 54:
Kapite] 6. Indkøbsproblemer m. v.
Page 55 and 56:
53 rernes vedkommende har en arbejd
Page 57 and 58:
55 Med hjemmel i byplanloven kan de
Page 59 and 60:
•J i forøgelse af det gennemsnit
Page 61 and 62:
59 de større byer, hvor man ofte b
Page 63 and 64:
61 Endvidere er fremhævet ulempen
Page 65 and 66:
63 c) Som en tredie udvej kunne man
Page 67 and 68:
64* 3. Et eksempel på den mindste
Page 69 and 70: Kapitel 7. Husholdningskøleskabe.
Page 71 and 72: 67 nybyggeriet, hvor centralvarmen
Page 73 and 74: 69 ikke i hjemmet skal være egentl
Page 75 and 76: 73 o. lign., og de øvrige hylder e
Page 77 and 78: 75 ningsskabenes vedkommende kun er
Page 79 and 80: 77 periode på 10 år, men i en ove
Page 81 and 82: 79 opland, og siden er der kommet y
Page 83 and 84: 80* 7—8. Billederne viser, hvad e
Page 85 and 86: Kapitel 9. Beklædning og hvidevare
Page 87 and 88: 1. Reparationsbehovet. 83 Reparatio
Page 89 and 90: 85 antal og ledernes kvalifikatione
Page 91 and 92: 87 læggelsen var også den dyre dr
Page 93 and 94: 89 Vaskeformernes udbredelse. Den s
Page 95 and 96: 91 Tøjets behandling. Husstandens
Page 97 and 98: 93 anlægsudgifter for byggeriet, m
Page 99 and 100: 95 Endelig kan der indrettes en så
Page 101 and 102: 96*
Page 103 and 104: 97 centrationen medføre, at husmod
Page 105 and 106: 99 Sa;rlige vaskebehov. I de foreg
Page 107 and 108: 101 flere rensninger på, medens d
Page 109 and 110: 103 Et vaskeanlæg af denne art kan
Page 111 and 112: 104* 16. Skematisk oversigt over de
Page 114 and 115: 105*
Page 116 and 117: 106 Løsningen af småvaskens probl
Page 118 and 119: 108 der i tide bør planlægges, s
Page 122 and 123: 112 varme i villakvarterer. Der er
Page 124 and 125: 114 Siden er udviklingen fortsat, o
Page 126 and 127: 116 der — på grund af de høje t
Page 128 and 129: 118 medfører, i forvejen er opnåe
Page 130 and 131: 120 erhverv eller nogen industri p
Page 132 and 133: 122 basis, ligesom man forudsætter
Page 134 and 135: 124 Fordelingen af panteretten på
Page 136 and 137: 126 efter krigen 1939—45 værende
Page 138 and 139: 128 ikke vil have nogen fordel af a
Page 140 and 141: 129* 26. Rengøringsvognen, som er
Page 142 and 143: 130 børn og eventuelt en selverhve
Page 144 and 145: 132 sere. På denne måde er godt 7
Page 146 and 147: 134 fritidshjem — fritidsklub). D
Page 148 and 149: 136 skudsordning. Til gengæld forb
Page 150 and 151: 138 Vuggestuer. Der er i København
Page 152 and 153: 140 børnehaveuddannede og andre ti
Page 154 and 155: 142 kerne — der skyldes børns le
Page 156 and 157: 144 Den første gruppe er den stør
Page 160 and 161: 145* 32. En k varte rlege plads —
Page 162 and 163: 146 Her hjemme har en kreds af bør
Page 164 and 165: 148 Mod syd, fordi man gerne vil op
Page 166 and 167: 150 det kun er muligt at opretholde
Page 168 and 169: Kapitel 14. Fritidslokaler. Fritids
Page 170 and 171:
154 Antallet af børneklubber idag
Page 172 and 173:
156 Også i de landsbyer, hvorfra d
Page 174 and 175:
158 til hjemmet. Men. splittelsen k
Page 176:
160 Selvom det skulle være nødven
Page 180 and 181:
162 i fremtidige områder for bolig
Page 182 and 183:
164 bygninger, eller med bygninger,
Page 184 and 185:
166 det offentlige bør yde sin st
Page 186 and 187:
168 Centralvarme er meget lidt udbr
Page 188 and 189:
170 ved Enghavevej-Vesterbrogade vi
Page 190 and 191:
172 variiig af brændsel m. v., hvo
Page 192 and 193:
174 Konklusion. Det er udvalgets op
Page 194 and 195:
176 geise. Men kvarteret var på de
Page 196:
176** W. Udsnit af den side 108 ff
Page 200 and 201:
178 en vuggestue i kvarteret, og da
Page 202 and 203:
180 om aftenen. Det samme gælder f
Page 204 and 205:
Kapitel 17. Fællesanlæg i en land
Page 206 and 207:
184 for ret dyr, hvorfor kun få fa
Page 208 and 209:
186 I forbindelse med kommunekontor
Page 210 and 211:
188 Vandforsyningen er som tidliger
Page 212 and 213:
190 Til trods for at Skårup kommun
Page 214:
192 Huset blev i 1910 overtaget af
Page 218 and 219:
193* 51. KoUektivbyen Carlsro ved r
Page 220 and 221:
194 I et 8 etagers hus indrettes i
Page 222 and 223:
196 aftage mindst 20 spisebilletter
Page 224 and 225:
198 Som følge af ovenstående kan
Page 226 and 227:
200 Kollektivbyen „Carlsro" og
Page 229:
BILLEDFORTEGNELSE Side 1. Arbejdsbe
show all

FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?