FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

17
Der findes ingen billige spisesteder i kvarteret. Butikkerne er endnu få og ligger
meget spredt. Derimod har ejendommene hver for sig ret gode bade-, vaske- og opvarmningsforhold.
Af børneinstitutioner findes en børnehave og en småbørnsskole, men ingen
vuggestue eller fritidslokaler.
Det fremgår af undersøgelsen, at de enkelte ejendomme, bortset fra køleanlæg,
er ret veludrustede med de anlæg, der normalt er „karréanlæg", men at forsyningen med
de anlæg, der skal tjene kvarteret som helhed, endnu er forholdsvis ringe. Da området
ikke er fuldt udbygget, er der imidlertid muligheder for ved kommunens nu påbegyndte
nærmere byplanlægning at sikre nogenlunde tilfredsstillende arealer til de yderligere fornødne
butikker, spisesteder og børne- og fritidsinstitutioner. Fuldt tilfredsstillende kan
kvarteret næppe blive, da bebyggelsen er indledt førend en samlet plan for fællesanlæggene
forelå.
En mindre by i en landkommune (kapitel 17).
Som eksempel herpå er valgt Skaarup på Fyn. Byen har 800 indbyggere. Hele
kommunen 2 300. Der er 40—50 gifte kvinder med selvstændig indkomst.
På grundlag af en nærmere beskrivelse af de nuværende og fremtidig ønskelige
fællesanlæg i kommunen siges det sammenfattende, at først sognebyen, men derefter
også landdistriktet gennem de sidste årtier har fået eller skaffet sig en hel del anlæg —
fælles eller private — der har lettet familiernes husførelse betydeligt, f. eks. rindende vand,
flaskegas, fryseanlæg og andelsvaskeri. Visse arter af fællesanlæg, f. eks. spisesteder, fjernvarme
og kloakering i landdistrikterne, behøves enten ikke så stærkt eller synes som følge
af jordreformerne og bebyggelsens udflytning ikke — eller i hvert fald ikke endnu — at
være teknisk-økonomisk gennemførlige. Men andre arter, f. eks. selvvaskeanlæg, børnehave
og fritidsanlæg, forekommer at være ønskelige i et vist omfang og også gennemførlige,
navnlig for sognebyen. Det synes dog som om nytten og værdien af disse anlæg ikke erkendes
fuldt ud, ligesom mulighederne for det offentliges bistand ikke ganske kendes.
Et første skridt hen imod etableringen af flere fællesanlæg er dog taget ved udarbejdelsen
af en byplan for sognebyen.
Kollektivhuse og lignende bebyggelser (kapitel 18).
For at afgrænse begrebet såvel fra almindelige boligbebyggelser som fra de såkaldte
fælleshusholdninger definerer udvalget et kollektivhus (eller kollektivby) således:
En større bebyggelse, der er indrettet med en række endnu ikke almindeligt indførte
fællesanlæg for beboerne, såsom portnerekspedition, beboerbutik, restaurant og fælleskøkken,
rengøringscentral, selskabslokaler, forsamlings- og fritidslokaler, børnepasning,
beboerhotel, sygestue og sanitære afdelinger.
Man har ikke anset det for muligt på nuværende tidspunkt at skønne over størrelsen
af behovet for sådanne huse, men har i stedet — efter en beskrivelse af de seneste
danske eksempler på kollektive bebyggelser — angivet en række typer, der svarer til forskellige
kategorier af det boligsøgende publikum, og har redegjort for den principielle
udformning og indretning af lejlighederne og karakteren og driften af de ønskelige kollektive
foranstaltninger.
Udvalget finder, at den kollektive bebyggelsesform bør følges med stor interesse
og velvilje fra myndighedernes side, idet den utvivlsomt dækker mange familiers øgede
behov for kollektive foranstaltninger. Man anser det for muligt at gøre den endnu mere
3