FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE
FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
114<br />
Siden er udviklingen fortsat, og der er bygget fjernvarmeanlæg i en række byer.<br />
Der er i bilag lla givet en oversigt herover.<br />
Den sidste udvikling indenfor fjernvarmeforsyningen er oprettelsen af andels varmecentraler,<br />
hvoraf den første blev anlagt i Gentofte i 1949 til forsyning af et område overvejende<br />
bebygget med villaer.<br />
Tekniske forhold vedrørende fjernvarmeforsyning.<br />
1. Forskellige former for fjernvarme.<br />
Bortset fra gas- og elopvarmning findes der 3 former for fjernvarme, adskilt fra<br />
hverandre ved den måde. hvorpå varmen fordeles fra varmeværket til forbrugerne:<br />
a) Fordeling ved cirkulerende varmtvand,<br />
b) Fordeling ved cirkulerende hedtvand,<br />
c) Fordeling ved damp.<br />
I henhold til Dansk Ingeniørforenings betænkning vil fordeling ved cirkulerende<br />
varmtvand være bedst egnet for mindre ejendomme, idet installationen i de tilsluttede<br />
huse bliver så simpel og billig som mulig.<br />
Fordeling ved cirkulerende hedtvand (130—200° C) egner sig for større ejendomme,<br />
og hvor der ikke findes industrivirksomheder, som behøver damp.<br />
Fordeling ved damp egner sig kun for store ejendomme og industrier.<br />
Ved fordeling af varmen ved cirkulerende hedt vand eller damp bliver installationerne<br />
for tilslutning til de enkelte aftagere omfattende og kostbare og vil ikke kunne<br />
bæres af mindre varmeaftagere. Systemerne egner sig også kun for store værker, idet de<br />
tekniske installationer er meget komplicerede, og pasningen skal ske ved maskinuddannet<br />
personale, ligesom varmeværket skal være under stadigt tilsyn.<br />
2. Forsyningsområde.<br />
Såvidt vides findes ikke nogen dansk undersøgelse af afhængigheden imellem et<br />
områdes varmetæthed, d. v. s. det maksimale varmeforbrug pr. m 2 grundareal pr. time<br />
(kcal/h m 2 ) og den økonomiske størrelse af et varmeværk til det pågældende område. I<br />
udlandet er imidlertid udført sådanne beregninger, og i Sverige har HSB's Riksforbund<br />
taget initiativet til en undersøgelse af dette spørgsmål. Undersøgelsen er foretaget af<br />
professor John Rydberg i 1948, og den giver det resultat, at varmeværkets mest økonomiske<br />
størrelse er stigende med varmetætheden, og at den økonomiske størrelse i alle<br />
tilfælde er betydelig større end de anlæg, der indtil da var bygget i Sverige. Lokale omstændigheder<br />
har dog stor indflydelse.<br />
Yderligere påvises det, at prisen pr. varmeenhed er faldende med stigende varmetæthed<br />
af området.<br />
Disse synspunkter gælder sikkert også her i landet, da de forskelligheder, der kan<br />
være tale om mellem forholdene i Sverige og Danmark på dette område, ikke kan antages<br />
at influere væsentligt på de anførte resultater.<br />
Mindre anlæg end de økonomisk optimale kan imidlerid udføres økonomisk forsvarligt,<br />
men jo mindre anlægget er, i jo højere grad vil pasningsudgifterne kunne øve<br />
indflydelse på driftsøkonomien. Ved mindre anlæg må man derfor i særlig grad have<br />
opmærksomheden henvendt på, at den mand, der skal passe anlægget, kun beregner en del