FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

89
Vaskeformernes udbredelse.
Den standsning i udviklingen, som krigen og den nærmestfølgende periode betød,
har virket som en dæmning, der i dag, hvor den næsten er nedbrudt, har udløst et voldsomt
skred, som til en vis grad har undermineret det statistiske grundlag for bedømmelsen af
forholdene.
De erhvervsmæssigt drevne vaskerier har opnået meget væsentlige produktionsforøgelser
(op til 200 pct. ifølge egne oplysninger), og andels-vaskeribevægelsen har øget
antallet af hjem, der anvender udevask meget betydeligt, især i landdistrikterne, hvor der
før kun fandtes få muligheder for aflastning af vaskearbejdet.
Denne udvikling har kun været mulig ved, at prisen for vasken ligger i et lavere
niveau i forhold til indtægten end tidligere, og de industrielle vaskerier har derfor lagt an
på at bortskære visse dele af den før krigen kendte service eller ved at udføre halvfærdig
vask som „våd-vask", „tør-vask" eller „rullevask". En stor del af æren må også tilregnes
ændrede driftsformer og anskaffelsen af nyere, mere tidssvarende maskinel.
Også på hjemme vaskens område har den tekniske udvikling åbnet muligheder for
lettelser af vaskearbejdet, der ikke tidligere forefandtes. Dette gælder i første række de almindelig
kendte maskinvaskerier, som efterhånden findes i den overvejende del af det
statsstøttede byggeri, og som også i nogen udstrækning har vundet indpas i ældre bebyggelser.
En begrænset de] af befolkningen har i de seneste år kunnet erhverve sig hushold -
ningsvaskemaskiner, men dette løser kun enkelte familiers problem.
Selv om man af den eksisterende statistik ikke kan udlede nøjagtige tal for vaskeformernes
fordeling, kan følgende skøn dog give et vist indtryk af forholdene.
Antallet af maskinvaskerier i hovedstadsområdet, som husmødrene selv betjener,
blev for nogle år siden anslået til ca. 3 000, eller dækkende ca. 10—-15 pct. af vaskebehovet.
I landdistrikterne har de mere fremskredne vaskeformer i hvert fald tidligere haft store
vanskeligheder ved at slå igennem, hvilket må ses på baggrund af, at byggeriet i landdistrikterne
og tildels i provinsbyerne kun sjældent har haft tilstrækkeligt omfang til at
kunne forrente et større vaskeanlæg. De seneste års statsstøttede byggeri har dog medført,
at den overvejende del af etagebyggeriet også i provinsen er forsynet med bedre
vaskeanlæg.
Udevasken forekommer i størst udstrækning i de større byer og mindst i de egentlige
landddistrikter. Udevasken i landdistrikterne anslås af andelsvaskerierne at ligge på
omkring 5 pct. af vaskebehovet.
De industrielle vaskerier mener, at ude vaskprocenten varierer mellem 5 og 35 pct.,
størst i hovedstadsområdet.
Ud fra disse tal og med skyldig hensyntagen til det antal familier, der har fået løst
deres vaskeproblem på anden måde, f. eks. ved husholdnings vaskemaskiner, må man
skønne, at i hvert fald 60—65 pct. af befolkningen endnu må udføre vaskearbejdet under
mere eller mindre primitive forhold.
Tekstilforrådet og vaskebehovet.
Husstandens tøjforråd kan opdeles i to grupper efter den anvendte vaskemetode.
Den ene omfatter tøj, der kan vaskes i vand og med vaskemidler, og består af det personlige
linned, hjemmets linned samt i nogen grad gardiner og lignende. Den anden gruppe
omfatter gangklæder af uld, beklædningsgenstande af silke samt de tunge møbeltekstiler,
12