FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

180
om aftenen. Det samme gælder for de kvinder, der ofte har overarbejde, og som måske ikke
på forhånd får noget at vide om, hvornår der skal arbejdes over. De ustadige arbejdsforhold
for mange af de kvinder, der arbejder ved fiskekonservesindustrien, gør det vanskeligt for
disse at holde deres børn i børneinstitutionerne, idet de for det første ikke regelmæssigt
kan hente børnene i børnehave eller vuggestue, og dernæst har de ofte ikke til stadighed
råd til at betale for børnenes anbringelse der. Disse kvinder er desuden ikke
altid medlem af en arbejdsløshedskasse, men nok af fagforeningen, og har således ved
ledighed ikke altid penge til de daglige fornødenheder. Men det synes også, som om der
hos denne den dårligst stillede del af de erhvervsarbejdende kvinder er en ret ringe forståelse
af, hvilken betydning det har, at børnene får den rigtige pasning og rolige pleje
som i børneinstitutionerne.
Men i det hele må man dog sige, at de fleste selverhvervende mødre lægger megen
vægt på at få børnene godt anbragt, mens de selv er på arbejde. Er der ikke plads i børneinstitutionerne,
er der også andre udveje. En af disse er at få en bedstemor eller tante eller
en anden af familien til at tage sig af børnene. Selv om det er billigt, kan det nok tit føre
til en lidt uheldig forkælelse af børnene, men det er alligevel alt i alt en af de bedste måder
for børnenes anbringelse, hvis de da mødes med sympati og forståelse. De selverhvervende
mødre, der ikke har sådan familie at få en håndsrækning af, vil være henvist til
private plejesteder, hvoraf der findes nogle enkelte.
Anbringelse af børnene i de forebyggende børneinstitutioner er så forholdsvis billig,
at det ikke burde kunne afskrække mange. Men den lange ventetid, inden børnene kan
få plads, afskrækker derimod nok en del, ligesom børnene ofte er blevet for gamle, når
det endelig er blevet deres tur. Det største problem er vel nok at få de mindre og mindste
børn hentet og bragt. Især er afstanden til vuggestuen ofte alt for lang her i byen. Man ser
tit mødre med et halvt år gammelt barn på et sæde foran eller bag på cyklen på vej til
vuggestue. Det kan sikkert ikke undgå vinterdage at give ørelidelser m. v. hos barnet.
Men f. eks. 20 minutters gang med barnevogn til vuggestuen har ikke ret mange selverhvervende
mødre tid til to gange om dagen. De enkelte kvinder, der kun har arbejde en
del af dagen kan måske klare sig med at have børnene i børnehavealderen anbragt i den
nævnte private halvdagsbørnehave, men det er forholdsvis dyrere end i de børnehaver,
der får offentligt tilskud.
Den største lettelse i den daglige husførelse for den selverhvervende husmor er
uden tvivl hjælp fra manden. Hvis mand og kone ikke ligefrem skiftes til det huslige arbejde,
hvad man da kender flere eksempler på, så er det i de yngre ægteskaber uden tvivl almindeligt,
at manden hjælper med opvask og de daglige indkøb såvel som med den månedlige
storvask, når denne sidste vel og mærke kan foregå på maskine. Den opmuntring, der
ligger i således at være to om det huslige, må den enligtstillede husmor savne, medmindre
hun er så lykkelig at have halvvoksne børn.
En selverhvervende husmor er med hensyn til storvask som nævnt henvist til at vaske
om aftenen eller lørdag-søndag, hvis hun ikke har råd til eller nødigt vil lade vaske ude.
De fleste selverhvervende foretrækker uden tvivl at lave maden hjemme. Mange
mener vel, at de færdiglavede middagsretter ikke har den samme næringsværdi, som det,
de selv tilbereder. Middagsmaden spiser man helst kl. 12, selvom det ofte kan knibe at
nå det. Nogle spiser skiftevis middag om aftenen, hvor man kan nå at lave det til, og dagen
efter kl. 12, hvor man får retter fra dagen før opvarmede. Da der som nævnt ikke i
kvarteret findes noget billigt og godt spisested, spiser man næsten aldrig ude. Selv i en