FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

198
Som følge af ovenstående kan familiekollektivhuse ikke få den koncentrerede
udformning som de kollektivhuse, der bygges efter korridorhusprincippet. Man kan heller
ikke påregne samme ensartede og regelmæssige udnyttelse af de kollektive foranstaltninger
som i de kollektivhuse, i hvilke der ikke er børn. Det er derfor mere naturligt at „åbne"
familiekollektivhusene udad mod kvarterets øvrige beboere.
I det hele taget kan man sige, at der er en tendens bort fra de plukkede" familiekollektivhuse
hen mod en bedre forsyning af hele boligkvarterer med kollektive foranstaltninger.
Dette skyldes dels det for hele befolkningen voksende behov for kollektive foranstaltninger,
dels en erkendelse af, at de forskellige foranstaltninger ikke betjener samme
antal mennesker og derfor kun lader sig samle i „lukkede'" kollektivhuse, hvor man har sikkerhed
for en regelmæssig udnyttelse fra beboernes side.
Dog er det naturligvis rimeligt i så stor udstrækning som muligt at samle de forskellige
kollektive foranstaltninger, der i et bestemt område er brug for, i en enkelt bygning.
Denne kan desuden indeholde lejligheder for det publikum, som i størst udstrækning kan
forventes at ville benytte foranstaltningerne. Man har derved fået, hvad man i daglig tale
kalder for et kollektivhus, uanset at det som nævnt er ret uklart, hvor stærk en koncentration
og udnyttelsesgrad man må forlange, for at man „med rette" kan benytte betegnelsen
et kollektivhus.
Kollektivhusets drift.
Selv om der må stilles store krav til den økonomiske ledelse, må man sige, at kravene
til den mand, kvinde eller det ægtepar, der skal være et kollektivhus' daglige leder, næsten
endnu større. Vedkommende, der må have en helst lang daglig træffetid, skal have et tilstrækkeligt
indblik i husførelse til at kunne overvåge det daglige arbejde, der udføres af
funktionærerne, må kunne afgøre tvistigheder og udjævne gnidninger, må have øje for forslag
og forbedringsmuligheder, må kende beboerne og få hver eneste — ung og gammel -
til at føle sig hjemme. Vedkommende må have takt, være bestemt, tillidvækkende og en
god mægler. Det er nødvendigt, at den pågældende er særdeles nøje inde i kollektivhusets
økonomi. Det nære samvær mellem så mange familier indbyrdes og den store stab af medhjælpere
kan give anledning til utålelige klike- og partidannelser, til irritation og utilfredshed.
Det er muligt, at lederens (lederparrets) personlighed, mere end husets udstyr, er afgørende
for, om folk føler sig tilpas i kollektivhuset.
Kollektivhusenes drift kan deles efter fællesfunktionernes art. I det foregående er
nævnt, hvilke fællesfunktioner de fire største kollektivhuse har; det er allerede heraf fremgået,
at forskellene er ganske betydelige. I det følgende vil disse fællesorganer blive omtalt
ganske kort hver for sig.
Portnerskranken er den mest centrale af alle fællesarrangementerne. Derfra kan budpakker
afsendes og modtages. Der vil i reglen være telefonomstilling samme sted, og det
vil være der, aftaler træffes om brugen af selskabslokaler, gæsteværelser, rengøringshjælp
o.s.v., ligesom det vil være det sted, lejen kan indbetales, og iøvrigt et naturligt samlingsog
samtalested.
Spisesal-restaurant-selskabslokaler. Det kan være vanskeligt at disponere som økonoma
for en fælleshusholdning, specielt hvis det daglige antal serverede måltider kan svinge meget
betydeligt. Der har været ført mange diskussioner om, hvorvidt andre end kollektivhusets
beboere skulle kunne spise i restauranten. Efteråret 1953 havde „Carlsro" endnu ingen
restaurant, „Toftegaarden" stod åben for pensionærer fra byen, og husets egne beboere