FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

185
Fire større gårde har i fællig etableret et mindre fryseanlæg på en af gårdene.
Det har kostet ca. 4 000 kr.
En statistisk belysning af brugen af køle- og fryseanlæg i samtlige landets ca.
202.000 landbohusholdninger findes i bilag 8 b. Endvidere henvises til kapitel 8.
Hovedparten af indkøbsstederne i kommunen findes i sognebyen, der er meget
velforsynet i forhold til sin størrelse og opland. Af husholdningsbutikker findes der to
bagere, et mejeri, to slagtere, en viktualiehandel, fire købmænd, et gartneriudsalg, et
sæbehus, en trikotagehandel og tre skomagere.
I landdistriktet findes der købmandshandler i de små landsbyer, og flere af sognebyens
handlende sender bil ud. Dette gælder ligeledes brugsforeningen i nabokommunen,
der har mange kunder i Skårup.
Nogle husmødre tager en gang om ugen til købstaden for at handle, som regel
på torvedage.
Indkøb af udvalgsvarer som klæder o. 1. foretages som regel ligeledes i købstaden,
hvortil der jo er ret god forbindelse.
Maden laves hjemme i næsten alle familier. Spisesteder findes dog i Skårup kro
og i en mindre restauration i Skårupøre. men til daglig bruges de som regel kun af enligtstillede,
der ikke selv har husholdning.
For seminarieeleverne findes der i stationsbyen 5 mindre pensionater, hvoraf eet
priskontrolleres af seminariet. Enkelte lærerfamilier, hvor både mand og hustru har udearbejde,
får måd leveret fra dette pensionat.
Børneinstitutioner er der ikke i kommunen. En del familier i Skårup by har dog
en overgang i fællig haft en ung pige til at tage sig af deres småbørn.
Foreningslivet i Skårup er rigt udviklet. Det skyldes muligvis for en del inspiration
fra seminariets folk, der i vidt omfang har deltaget i fritidslivet i kommunen. Der er bl. a.
korsang- og musikforening, foredragsforening, husnidsforening, gymnastikforeninger, boldklub,
jagtforening, skytteforening, hjemmeværnsgrupper, husholdningsforening, ungdomsforening
og spejdertrup, og der er som regel hver vinter flere studiekredse, dilettantkomediegrupper
og aftenskolegrupper, bl. a. i sprog. Alligevel findes der kun få egentlige fælles
fritidsanlæg i kommunen. Husflidsforenmgen har eget hus i sognebyen, og i Åbyskov
er der et ældre forsamlingshus. Derudover må foreningerne søge lokaler på kroen i Skårup,
på friskolen i Øster Åby, på husholdningsskolen og præstegården, i enkelte private lokaler
samt på statsseminariet, der bl. a. har gymnastiksal, og som er meget gæstfrit.
Ikke alle foreningerne er tilfredse med deres lokalemuligheder. Der nævnes årsager
som alder og mindre god vedligeholdelse, dårlige opvarmnings- og ventilationsforhold,
og mangel på opbevaringsplads til skiftetøj, redskaber o. 1.
Det kan nævnes, at formanden for en af de større foreninger for egne midler har
ladet bygge en lille sal til sit hus.
Det „uorganiserede" fritidsliv synes at trives godt blandt de voksne, der selv har
hjem og husholdning. Der er en ret livlig selskabelighed under jævne private former. Ved
større fester o. 1. bruges ofte kroen eller forsamlingshuset.
Derimod har de unge og børnene ikke lokaler, hvor de uorganiseret kan komme
sammen uden for foreningslivet og f. eks. lege, spille, beskæftige sig manuelt o. s. v. Forholdene
i Skårup dækkes tilsyneladende ganske af ungdomskommissionens betænkninger
vedrørende fritidslivet på landet, selvom Svendborg, der ligger så nær, naturligvis tiltrækker
en del af de unge i deres fritid.
24