FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

25
befolkningen. Tabellens oplysninger er fra boligtællingen i 1945. På dette tidspunkt havde
x /5 af bylejlighederne ikke vandkloset, og mere end 2 /3 skulle opvarmes ved kakkelovnsfyring.
Denne mangel på fællesanlæg er særlig alvorlig derved, at de ældre bebyggelser oftest
rummer de billigste lejligheder og derfor i stort omfang bebos af mindre bemidlede børnerige
familier. Netop disse familier har tit i særlig høj grad brug for kollektive anlæg. I
landdistrikterne og de mindre byer er forsyningen med fællesanlæg yderst ringe, selv når
det tages i betragtning, at en del af arterne er teknisk vanskelige at gennemføre. Ved
landbrugstællingen i 1944 oplystes det således, at en fjerdedel af samtlige landbrugsejendomme
ikke havde elektrisk lys og mere end % ikke havde rindende vand.
b. Mindre hensigtsmæssige anlæg.
En anden fejl ved det nuværende system af fællesanlæg er, at flere af arterne
utvivlsomt har fundet mindre hensigtsmæssige former. Forhold som den teknisk og økonomisk
gunstigste størrelse og den bedste beliggenhed er ikke undersøgt til bunds. Det kan
således nævnes, at svenske undersøgelser og erfaringer på familievaskens område peger
imod nogle andre former for anlæg end de maskinvaskekældre, der er almindelige i nyere
dansk byggeri. Det er også tvivlsomt om de nu anvendte former for varmeforsyning er de
økonomisk fordelagtigste, og udenfor det tekniske område kan man anføre, at de talrige
fabriksbørnehaver, der er oprettet igennem de sidste år, mødes med en stærk principiel
modstand fra pædagogernes side. Man må ønske, disse forhold snarest bliver underkastet
en grundig analyse.
Nye fællesanlæg viser sig.
Men ved siden af en omtale af de bestående anlæg bør man pege på, at nye arter af
fællesanlæg er ved at vise sig. Det er som før nævnt en ganske naturlig udvikling, da der
stadig findes ikke så få huslige arbejdsopgaver, som tynger hårdt på mange husmødre,
og som synes med fordel at kunne overføres til industrielle eller kollektive anlæg i lighed
med de foran omtalte. Det gælder bl. a. rengøringen, meget tøj reparationsarbejde, husholdningsindkøbene
og visse dele af madtilberedelsen.
Det er en kendt sag, at adskillige familier allerede nu søger at aflaste sig for disse
arbejder ved hjælp af forskellige private erhverv, såsom vaskerier, rengøringskompagnier,
middagskøkkener eller restauranter o. s. v.
Enkelte steder, navnlig i nyere bebyggelse i de større byer, er der oprettet egentlige
kollektive anlæg til formålet, således rengøringscentraler. Og endelig bør man nævne
kollektivhuset, hvor der desuden findes fælles spiserestauranter, aftenvagtpersonale o. fl. a.
kollektive foranstaltninger.
For landdistrikternes vedkommende kan der foruden på det store antal andelsvaskerier,
der er oprettet i de sidste år, peges på talrige fryseboxanlæg på andelsbasis.
Der er således næppe tvivl om, at der allerede nu findes et behov for yderligere
kollektive anlæg til supplement af boligerne. Men hvilken betydning har denne udvikling
for familiens stilling, og for kvindens stilling indenfor familien og overfor samfundet.
4