FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

138
Vuggestuer. Der er i Københavns kommune ca. 40 000 børn i vuggestuealderen,
d. v. s. under 3 år (når vi her betragter vuggestuealderen fra O—3 år og ikke som i socialministeriets
betænkning fra 0—2% år, er det dels, fordi den traditionelle aldersgrænse
mellem vuggestue og børnehave ligger ved 3-års-alderen, dels fordi en hel del af det materiale,
der kan belyse forholdene, bl. a. det Københavns kommunes byplankontor har udarbejdet,
er baseret på denne aldersdeling). Til betjening af disse børn findes i dag 37 vuggestuer
godkendt til ca. 1 500 børn.
Den opstillede arbejdshypotese — for hvilken der er gjort rede i bilag 13b — går
ud på, at behovet for vuggestuepladser ligger på 6 pct. af antallet af børn under 3 år for
København og 5 pct. for byområderne udenfor København. For landdistrikterne er behovet
så spredt og så sæsonbetonet og muligheden for dagpleje så almindelig, at en vuggestueordning
i lighed med den, der gælder for byerne, i almindelighed vil være uigennemførlig.
Antallet af vuggestuebørn fordeler sig med ca. 40 000 i København og ca. 68 000
i byområderne udenfor København, med et vuggestuebehov på henholdsvis 2 400 og 3 400
pladser, hvoraf i dag findes 1 650 i København og ca. 1 650 udenfor København, således
at behovet i dag kan anslås til ca. 750 i København og 1 750 i. de øvrige byområder.
Børnehaver. Der er i København i dag ca. 45 000 børn i børnehavealderen. Til
betjening af disse børn findes 183 børnehaver godkendt til ca. 10 000 børnehavepladser.
Selv om den overbelægning af børnehaverne, der fandt sted under og efter krigen, er aftaget
væsentligt, må man stadig regne med en vis overindskrivning, som kan anslås til ca. 10 pct.
Dette svarer til, at ca. 11 000 børn besøger en børnehave. Dertil kommer 12—13 halvdagsbørnehaver,
der besøges af ca. 350 børn. lait er godt 25 pct. af børnene i børnehavealderen
dækket af børnehave under en eller anden form.
Man må desuden regne med, at skolevæsenet, ved at tage børnene i skole inden de
er fyldt syv år (efter den nye ordning skal børnene være fyldt syv år inden 15. dec. for at
kunne begynde skolen i august samme år) i nogen grad med til at aflaste børnehaverne.
Ifølge skolevæsenets årsberetning 1951—52 var antallet af 6-årige børn pr. 31.
dec. 1951 ca. 6 600, efter den ovenfor nævnte nye ordning kan antallet anslås til ca. 2 200
børn. Således ligger dækningsprocenten i virkeligheden en smule højere.
Der synes at være en væsentlig forskel på den heri beregnede dækningsprocent
og den i socialministeriets betænkning angivne 13,3 pct. Tallene kan imidlertid ikke sammenlignes
direkte, idet der, for det første som tidligere nævnt, er forskel på afgrænsningen af
børnehavealderen, i socialministeriets betænkning 2y2—6 år incl., og for det andet er der
forskel på det behandlede område, idet tallene i den første betænkning gælder hele hovedstaden,
d. v. s. København, Frederiksberg og Gentofte, medens de heri anførte tal kun
gælder for København kommune.
Også for børnehaverne ønsker udvalget at opstille en arbejdshypotese — bilag
13 c —, der går ud på, at behovet for heldagsbørnehaver i København ligger omkring
40 pct. af børnene i børnehavealderen, medens det for den bymæssige bebyggelse uden for
København ligger på 25 pct.
Antallet af børnehavebørn fordeler sig i dag med ca. 45 000 i København og ca.
100 000 i de øvrige byområder, med et børnehavebehov på henholdsvis 18 000 og 25 000
pladser. Heraf findes dækket ca. 11 000 i København og ca. 13 500 udenfor København,
således at det udækkede behov kan anslås til henholdsvis 7 000 og 11 500 pladser. Dansk
Børnehaveråd går i en skrivelse af 25. marts 1953 til boligministeriet ind for en koordinering