FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

161
Man tør iøvrigt formentlig regne med, at de voksnes tilslutning ikke vil finde sted
samtidig, men fordelt over ugens dage.
Til fritidshjem kan muligvis påregnes en lavere tilslutningsgrad end til børneklubberne,
idet en del familier vel kan antages at have anden udvej til at skaffe deres
børn et betryggende opholdssted, f. eks. hos pårørende eller ved at have huslig medhjælp
hjemme.
Efter bebyggelsens art kan der, antagelig navnlig for de voksnes vedkommende,
ventes mindre tilslutning fra områder med haveboliger, hvor muligheden for fritidsliv
hjemme som oftest er bedre end i etageboligområder.
Man anser det dog ikke for muligt på nuværende tidspunkt at skønne nærmere over
tilslutningsgradernes størrelse.
Ved omtalen af behovets mulige variationer må det imidlertid fremhæves som vigtigt,
at bygningers levetid her i landet som regel er over 100 år, og at de boligområder, der opføres
i dag, skal bebos af mange generationer. De må derfor indrettes med en lang fremtid for øje.
Ud fra den udvikling, der i de senere år, endnu mest for børnenes og de unges vedkommende,
har været på fritidslivets område, mener udvalget ikke at turde regne med andet end så
godt som fuld tilslutning til fritidsan læggene i fremtiden.
Størrelse og beliggenhed i byplanen.
Størrelsen af fritidshjem og børne- og ungdomsklubber må efter udvalgets mening
i første række bestemmes på grundlag af pædagogisk-psykologiske erfaringer og synspunkter.
Hovedsynspunkterne er, at meget store institutioner er uheldige, men at der på
den anden side bør være mulighed for et vist udvalg af forskellige børn indenfor gruppen.
Der foretrækkes fritidshjem på 45—50 børn og børneklubber og ungdomsklubber på 60—
90 medlemmer, dog med mulighed for en opdeling i mindre grupper i det daglige arbejde.
For de voksnes vedkommende foreligger ikke synderlig erfaring, men 4—500 voksne
anslås som et passende antal, idet de som tidligere nævnt næppe alle vil møde samtidig.
Disse størrelser vil udvalget anse som standardstørrelser, der kan danne et udgangspunkt
ved overvejelser vedrørende anlæg af fælles fritidsanlæg, men som naturligvis må
tilpasses efter lokale behov.
Institutioner af denne størrelse kendes. De er ikke uøkonomiske i forhold til
de større.
Med den almindeligvis forekommende sammensætning af husstandene vil institutioner
af standardstørrelsen over langt sigt kunne dække omtrent samme antal husstande,
bortset fra fritidshjemmene, der svarer til to eller flere af de øvrige. Det vil sige,
at de forskellige institutioners geografiske oplande er nogenlunde lige store (omend antallet
af personer i en bestemt aldersklasse i oplandet kan svinge i perioder).
Muligheden for sammenkædede fritidslokaler for de forskellige aldersgrupper er
således tilstede, idet dog et fritidshjem ikke altid vil indgå i kæden.
Oplandsstørrelsen vil selv i spredt bebyggede områder blive sådan, at afstanden
normalt ikke vil føles som generende stor.
Samtlige byer med over 1 000 indbyggere er i disse år i færd med at udarbejde
dispositionsplaner eller tinglyste byplaner, hvorved der i henhold til byplanloven bl. a.
foretages en opdeling af arealerne — såvel de ældre kvarterer som de nye byområder —
21