FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

43
Om kvaliteten og størrelsesordenen af den mad, der udleveres gennem spisekøkkener,
kantiner og middagsrestauranter m. v. foreligger der i dag for spredte oplysninger til, at
man kan danne sig et samlet billede af forholdene. Det indvendes ofte mod restaurationsmad,
kantinemad, o. a. mad tilberedt i store mængder ad gangen, at den er kedelig og fabrikspræget.
I forbindelse med husholdningsrådets undersøgelse- af indkøbt halv- og helfabrikata
i viktualieforretninger m. v. blev der over en periode daglig indkøbt mad i et af Københavns
kommunes folkekøkkener, hvor maden enten kan spises i spisesalen eller købes med hjem,
når kunden selv medbringer emballage. Maden blev bedømt som de øvrige indkøbte retter
og syntes kvalitetsmæssigt at stå på højde med almindelig hjemmetilberedt mad. Dette viser,
at mad kan tilberedes tilfredsstillende i store portioner, men det viser intet generelt om
den mad, der sædvanligt serveres i spiserestauranter, middagskøkkener m. v.
Det vil således ikke være muligt at danne sig et blot tilnærmelsesvis sikkert skøn
over disse virksomheders betydning som arbejdslettende faktor for husmødrene, førend
der er gennemført en egentlig undersøgelse af den leverede mads kvalitet i forhold
til prisen.
Udvalget må derfor på dette område begrænse sig til at pege på udbygning af de
bestående spisesteder som en mulig løsning af spørgsmålet for visse mennesker og udtale
ønsket om, at dette område snarest gøres til genstand for en nærmere undersøgelse.
Køkkenets indretning.
Udvalget mener, at det ligger uden for dets opgave at foretage en generel vurdering
og undersøgelse af køkkenernes udformning og indretning med henblik på at fremme en
mere rationel og tidsbesparende husførelse. Dette arbejde er på forskellig måde taget op
af husholdningsudvalgene indenfor landboforeningerne og Fællesorganisationen af almennyttige
danske boligselskaber ligesom Statens husholdningsråd og Statens byggeforskningsinstitut
foretager og forbereder undersøgelser af forskellige områder indenfor dette felt.
Derimod finder udvalget det rimeligt at belyse de forhold i køkkenudformningen,
som har relation til de enkelte kollektive foranstaltninger, der behandles i betænkningens
forskellige afsnit, og her i særdeleshed spørgsmålet om., hvorvidt ændringer og reformer i
køkkenindretningen er påkrævet, for at de behandlede kollektive foranstaltninger udenfor
lejligheden kan udnyttes effektivt i husholdningen og få mulighed for at slå igennem i
praksis. Man må dog her nøjes med at klarlægge problemstillingen og pege på de principielle
punkter, da udvalget ikke har haft mulighed for selv at iværksætte praktiske undersøgelsesrækker
med det formål at opstille konkrete regler for udformningen af de enkelte detailler
i køkkenindretningen, der her kan komme i betragtning.
Ved bedømmelsen af køkkenudformningen i relation til større anvendelse af kollektive
foranstaltninger vil der stort set være 2 forskellige beboergrupper, hvor husførelsen
bliver afgørende forskellig med hensyn til madlavningen og dermed til de krav, der stilles
til køkkenet.
Den ene gruppe er husholdninger, hvor hovedmåltidet ikke tilberedes hjemme, men
indtages udenfor boligen, f. eks. i kollektivhusrestaurant, kantine på arbejdssted el. lign.,
eller hvor måltidet måske nok indtages hjemme, men bringes op i færdig tilberedt stand
fra middagskøkken, restaurant eller kollektivkøkken.
Den anden gruppe er husholdninger, der selv tilbereder familiens hovedmåltider