FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Ill
Opvarmning ved centralvarmeanlæg må anses for den form for opvarmning, der
når økonomien ikke udelukker det, må tilstræbes for at sikre husstanden det gode, det
er, at alle boligens rum kan opvarmes og derfor benyttes hele året. Her tænkes også på
husmoderens specielle arbejdsrum, køkkenet, idet det er af betydning for hendes arbejde
her, at det kan foregå uden ubehag og uden risiko for erhvervelse af de sygdomme, der
kan følge med opholdet i et koldt rum og vekselvis ophold i varme og kulde. Yderligere
spares meget rengøringsarbejde på grund af, at der ikke sker fyring og askeudtagning i
beboelsesrummene, og det bliver muligt at forsyne boligen med varmt vand, hvilket også
vil være en væsentlig lettelse af husholdningen.
Radiatorerne vil for det meste kunne placeres således, at de ikke optager ret
meget plads af beboelsesarealet, og der vil kun være brug for een skorsten.
Tilførslen af varme til et centralvarmeanlæg kan ske ved forbindelse til egen
kedel, almindeligvis anbragt i kælderen. Den mest almindelige kedelform i mindre ejendomme
er magasinkedlen af støbejern beregnet til fyring med cinders. Et sådant anlæg
har naturligvis mange fordele fremfor kakkelovne, men tilbage er stadig besværet med
fyring og askeudtagning og deraf følgende tilsmudsning, som dog nu er koncentreret på
et sted, hvor det ikke er nødvendigt at foretage rengøring så tit som i beboelsesrummene.
Ved at overgå til de i de senere år fremkomne stokere til montering på små kedler
opnås den fordel, at kul, som er billigere pr. varmeenhed end cinders, kan anvendes. I
visse tilfælde kan endog benyttes den endnu billigere kulafharpning, hvis denne kan fås
i en ikke for smuldholdig sortering. Fyringsarbejdet bliver herved mindre, specielt hvis
der benyttes en stoker, der tager brændslet direkte fra kulrummet, men stadig har man
askeudtagningen med deraf følgende støvplage tilbage, ligesom man har den støvplage,
der fremkommer, når der leveres brændsel.
Et væsentligt skridt videre nås ved anvendelse af oliefyr. Her findes ikke mere
nogen støvplage, og fyringsarbejdet er bragt så langt ned, som det kan komme, idet fyrets
betjening udelukkende sker ved indstilling af en termostat på den kedeltemperatur, der i
øjeblikket ønskes. Brændselsrum spares helt.
Centralvarmeanlægget med gasfyret kedel står med hensyn til betjening og renlighed
på linie med oliefyr, men man er herved endog befriet for besværet med brændselsindkøb.
Brændselsforbruget registreres af en måler og afregnes med leverandøren i henhold
til målerens visning. Gasfyring må således betragtes som en overgangsform til den form
for varmelevering, der i daglig tale benævnes fjernvarme, nemlig levering af varmt vand eller
damp, hvoraf varmen tages, og betales i henhold til en måling af den forbrugte varmemængde.
Ved tilslutning af et centralvarmeanlæg til et fjernvarmeledningsnet opnås —•
foruden den samme simple betjening og fuldstændige støvfrihed som ved gasfyr — tillige,
at skorsten og kedelrum ikke mere behøves. Forbindelsen sker igennem et rørsystem, der
let vil kunne få plads på en kældervæg.
En ulempe ved fjernvarme med cirkulerende varmtvand er, at en opstående utæthed
i en ejendoms varmeanlæg kan medføre betydelig vandskade, hvis ingen beboere er tilstede.
En anden ulempe, som fjernvarme iøvrigt har fælles med alle fyr, der er afhængig
af elforsyning er, at hvis strømtilførslen svigter i længere tid, ophører varmetilførslen.
2. Anlægs- og driftsudgifter.
Der er som grundlag for den nedenfor opstillede sammenligning brugt et standardhus
som det, der er benyttet i Dansk Ingeniørforenings betænkning vedrørende fjern-