FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

155
boligselskaber. Nedenstående oversigt er bl. a. bygget på de redegørelser, der foreligger
fra de to nævnte organer, og hvortil iøvrigt henvises. 1 )
En ungdomsklub defineres af ungdomskommissionen med henblik på den offentlige
støtte som et for aldersgruppen fra 12 til 21 år med særlig vægt på aldersgruppen
14 til 18 år tilrettelagt ungdomsarbejde, der gennem at stille lokaler til rådighed giver
de unge adgang til at være sammen med jævnaldrende og til at bygge et frit fællesskab
op på dette grundlag samt til at deltage i hobbyvirksomhed og underholdning af forskellig
art, idet arbejdets hovedformål er at give plads for ungdommmens trang til at udvikle
sine interesser og for dens beskæftigelseslyst og aktivitet.
I foråret 1950 bestod der ca. 100 klubber landet over. 15 af disse klubber ligger
1 landsbyer.
Der forekommer en række forskellige typer af klubber. Godt % skyldes kommunalt
initiativ, er som regel knyttet til ungdomsskoler, har kun åbent nogle timer en enkelt
ugedag og er hovedsagelig for elever fra den pågældende skole. Andre skyldes en forenings
eller et privat initiativ, de har som regel ikke særlige grænser for medlemsskabet, og er
åbne flere eller alle ugedage, f. eks. kl. 19—22, nogle også søndage.
Klubberne har gennemgående 60—80 medlemmer. Omkring 2 /3 af medlemmerne
møder jævnlig. Enkelte klubber er kun for drenge, de øvrige fælles. Kontingentet er gerne
2 kr. om måneden. Herudover betales som regel for evt. servering, fester og lignende.
Virksomheden i klubberne er meget broget. Der nævnes en række bræt- og bordspil,
sport og traveture, institutionsbesøg, sløjd og mange forskellige former for manuelt
arbejde og hobbies, dans, musik, film, komedie og almindeligt samvær. En del klubber
har servering af kaffe og lignende.
Ledelsen af klubberne er som regel fordelt mellem en bestyrelse af ældre, en daglig
leder og et klubråd, valgt af de unge selv.
En del af klubberne drives helt for medlemmernes egne midler og bidrag fra forskellig
privat side, f. eks. legater.
Flertallet — pr. 1. april 1952 ialt 62 —- får tilskud fra det offentlige i henhold til
forsorgsloven. Efter ændringen 14. marts 1951 kan der nu ydes op til 80 pct. i driftstilskud,
nemlig 45 pct. fra staten og 35 pct. fra kommunen. I etableringstilskud kan der ydes tilskud
fra staten med indtil 50 pct. af visse dele af indretningsudgifterne.
Som vilkår for driftstilskuddet kræves det som regel bl. a., at mindst 2 /3 af medlemmerne
kommer fra mindrebemidlede hjem (under sygekassegrænsen), og at der opkræves
et kontingent.
Til klubberne ved ungdomsskolerne er tilskud hidtil ydet gennem undervisningsministeriet
af en særlig bevilling på finansloven. Normalt er derved dækket 1 /3 af udgifterne,
dog ikke til lokaler m. v. De forslag, der er fremsat i ungdomsskolekommissionens betænkning
af 1952, om driftstilskud til forskellige fritidsforanstaltninger for unge, vil dog betyde
forbedrede muHgheder for støtte også til disse klubber.
Om tilslutningen til klubberne kan følgende oplyses:
I de ejendomme i København, hvor Socialt boligbyggeri har ungdomsklubber, er
gennemsnitlig mellem 80 og 90 pct. af de unge i ejendommene medlemmer af den pågældende
klub.
x ) Ungdomskommissionens betænkning „Fritidslokaler på landet", 1951. Ungdomskommissionens
betænkning „Den danske ungdom", 1951. Redegørelse af 6. marts 1951 af et udvalg vedrørende
ungdomsklubber, nedsat af fællesorganisationen af alm. danske boligselskaber.