FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

90
tæpper og lignende, som skal renses ved kemisk vask, og som derved under alle omstændigheder
falder udenfor hjemmevaskens rammer. I et senere afsnit redegøres for de problemer,
der knytter sig til den kemiske vask.
Der foreligger ikke her i landet nogen gennemgribende undersøgelse af befolkningens
tøjforråd. Udvalget har derfor været henvist til et skøn på basis af spredte
undersøgelser foretaget af husmoderorganisationer samt oplysninger fra andelsvaskerierne.
Vasketøjsmængden synes herefter at ligge omkring 5 kg tørt tøj pr. person pr.
måned (ekskl, småvask) og er dermed i ret god overensstemmelse med den i den svenske
betænkning „Kollektiv Tvätt" anførte tøj mængde. Flere danske sagkyndige mener dog, at
det er noget for lavt ansat, og at det ligger nærmere ca. 6 kg pr. person. Vi er i betænkningen
gået ud fra, at vasketøjsmængden til storvask for en gennemsnitsfamilie ligger på
ca. 18 kg pr. måned eller ca. 220 kg pr. år.
Med denne tøj mængde kan det samlede vaskebehov for hele landet anslås til 270—
275 mill, kg vasketøj pr. år. Dette tal må dog af flere grunde, som senere skal påvises, ikke
uden korrektioner benyttes som grundlag for planlægningen af fremtidens vaskeformer,
men anskueliggør tøjvaskens økonomiske betydning.
En gennemgang af pristalsfamiliens budget viser, at udgiften til tøjvask og vaskemidler
m. m. ligger på omkring 200 kr. pr. år. I dette beløb er ikke medregnet den del af
vaskeomkostningerne, som allerede er betalt gennem huslejen, nemlig forrentning og afskrivning
af vaskeanlægget. Såfremt dette medregnes, vil beløbet stige til ca. 250—260 kr.
pr. år svarende til godt 2 pct. af bruttoindtægten.
Udgifterne til fornyelse af tøjforrådet inkl. beklædning og overtøj andrager omkring
1 100 kr. pr. år svarende til godt 10% pct. af bruttoindkomsten, hvoraf ca. 1 /3 går til anskaffelse
af egentligt vasketøj. Disse tal, sammenholdt med værdien af det tøjforråd, der allerede
forefindes, viser, at ikke alene vaskeudgifterne, men også at vaskens udførelsesmåde med
hensyn til skånsomhed spiller en betydende økonomisk rolle.
Et vigtigt forhold, som kan få betydning ved planlægningen af fremtidens vaskeformer,
er, som foran nævnt, den ændring af tekstilvarerne, der tilsyneladende muliggøres
ved de syntetiske tekstiler som nylon, orlon o. s. v. Samtidig må man imødese en mere
udbredt anvendelse af cellestof og papir i husholdningsarbejdet.
Samtidig er der i løbet af de sidste 25 år sket en ændring af beklædningsvanerne i
retning af lettere påklædning, færre lag undertøj og en simplificering af klædedragten, og
denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte.
Umiddelbart ville man heraf slutte, at vasketøjsmængden ville formindskes, men
erfaringerne fra USA, hvor de nye kunststoffer er betydelig mere udbredt, viser, at vasketøjsmængden
er endnu større end her for en gennemsnitsfamilie. Både af hygiejniske og
æstetiske grunde og af hensyn til tøjets holdbarhed, må man ønske at vaskebehovet vil
stige herhjemme.
Noget andet er, at der kan ske en forskydning i forholdet mellem storvask og småvask,
idet de fleste kunststoffer kun kræver lettere vask. De vil derfor naturligt finde deres
plads i småvasken, som sandsynligvis vil blive større af omfang end nu. Der rejser sig således
et nyt problem: Hvordan kan man give udførelsen af småvask indenfor hjemmet bedre
vilkår? I et senere afsnit vil der blive redegjort herfor.