FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

70
over, hvor mange køleanlæg og køleskabe der findes af denne type i Danmark, idet instituttet
i medfør af arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse af 30. december 1950 om
indretningen og brugen af køleanlæg har fået lejlighed til at indhente oplysninger herom
hos de leverandørfirmaer og servicefirmaer, der søger autorisation (som meddeles af instituttet)
til at foretage de i bekendtgørelsen påbudte regelmæssige eftersyn. Nogen mere
nøjagtig statistik over antallet af absorptionskøleskabe og kompressorkøleskabe foreligger
imidlertid ikke og vil næppe fremkomme.
Køleskabets størrelse og placering.
Indenfor boligbyggeriet har valget af køleskabsstørrelser været meget svingende.
Dette valg har ikke så meget været baseret på en behovsanalyse for husholdningsstørrelser,
men mere være dikteret af, hvilket teknisk princip, der blev anvendt. Der er også
store forskelle i kravene til køleskabsstørrelser landene imellem, uden at disse forskelle
dækker tilsvarende afvigelser i husholdningsvanerne. Det har således været meget almindeligt
i de nordeuropæiske lande med køleskabsstørrelser på 45 1 anvendt i boligbyggeriet
som indbygningsskabe samtidig med, at man i U.S.A. hovedsagelig benyttede 170—230 1
skabe. Forskellen her forklares navnlig af, at det var absorptionsskabene baseret på Elektrolux-patenter,
der vandt indpas i en stor del af det europæiske byggeri, hvorimod de
motordrevne selvstændige skabe blev meget udbredt i Amerika. Da strømforbruget er stort
ved absorptionsskabene og vokser ret stærkt med større størrelser, men er lavt ved motordrevne
skabe og kun vokser lidt med skabsvolumets forøgelse, har det betydet, at de relativt
billige absorptionsskabe vandt frem her, men i små størrelser, hvorimod de dyrere
motordrevne skabe har kunnet fremstilles i større modeller, da hverken drift eller anskaffelse
gjorde de større størrelser tilsvarende dyrere. Da centralkølesystemet med indbygningskøleskabe
i lejlighederne drevet af et køleanlæg i kælder vinder frem, holdes størrelserne
ofte til de små skabsmodeller, som man var vænnet til fra absorptioDsskabene, men
i det danske byggeri gik man dog hurtigt over til større størrelser, hvad der var yderst
rimeligt, da skabets driftsudgifter ikke øges stærkt med større skabsvolumen; størrelser
på 1121 blev almindelige herhjemme. Efter Elektrolux-patenterne var udløbet, og flere
kølefirmaer også herhjemme havde optaget en produktion af absorptionsskabe i 50—63—
100 1 størrelser, installerede de samme firmaer både absorptionsskabe og centralkøleanlæg,
men for at forenkle produktionen af skabsmodeller går man nu mere og mere over til at
bruge de små skabsstørrelser, der er dikteret af absorptionskøleteknikken, også til centralkøleskabene,
og derved er der nu en tendens til i boligbyggeriet at anvende de helt små
skabsstørrelser igen, uanset om det er absorptions- eller centralanlæg. I de sidste år er
50 1 størrelsen således blevet meget udbredt herhjemme i det byggeri, hvor det har været
muligt at installere køleskabe.
Ved bedømmelse af hvilke køleskabsstørrelser, der er behov for, bliver det afgørende,
om der forudsaittes ventileret madskab foruden køleskab, eller om køleskabet skal
kunne rumme alle varer, der kræver lavere temperatur end stuetemperatur. Ved anvendelsen
af de store skabstyper, som er almindelige i Amerika, er det i de fleste stater blevet
den sidste forudsætning, der betragtes som afgørende, og det ventilerede madskab får dér
kun en meget begrænset udbredelse i den form, vi kender det herhjemme. Køleskabet
overtager al den kolde opbevaring, og kun for rodfrugter o. lign. regnes der med skabsplads
udenfor køleskab, ventileret mod ydermur eller blot mod køkken; dog er forudsæt-