FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

146
Her hjemme har en kreds af børnehaveledere i en række møder ved „Danmarks
lærerhøjskoles praktiklederkursus" januar—april 1951 diskuteret, hvorledes de engelske
forskningsresultater med fordel kunne anvendes på danske forhold. Man søgte frem til
retningslinier, som kunne gøre børnehaverne simplere i deres opbygning, mere enkle i
deres udformning og derfor billigere at etablere, men alligevel sådan, at den pædagogiske
værdi forstærkes.
Børnehaveområdet udgør den væsentligste og mest værdifulde del af institutionsbestanden,
og mange af de betragtninger, som studiekredsen har gjort gældende — og
som ligger ganske på linie både med den svenske betænkning og med de engelske pjecer —
kan overføres på hele institutionskomplekset.
I bilag 13 o er derfor behandlet de forskellige børnehaveformers^placering og udformningsproblemer,
der af studiegruppen blev diskuteret ud fra fire hovedpunkter:
a. Institutionernes placering i byen.
b. Institutionernes form.
c. Institutionernes placering på grunden.
d. Institutionernes udformning.
a. Institutionernes placering i byen.
Dette emne har naturligvis særlig betydning for de større byer og navnlig for
København, derfor er det i bilaget blevet behandlet ud fra københavnske forhold, også
fordi man må regne med, at de placeringsvanskeligheder, man støder på i København,
i almindelighed er større end dem, man møder i købstæderne, i stationsbyerne eller
på landet.
En anden årsag til, at man har ment det rimeligt at omtale forholdene i København
så udførligt, er, at det er her, problemerne i almindelighed først dukker op. Det er
her, de første forsøg på at løse dem i almindelighed, bliver gjort, og det er derfor her, man
i almindelighed gør de fejl og høster de erfaringer, man må drage lære af.
En af de fejl, der er mest iøjnefaldende, er den, at byerne ikke i tide har sikret
arealer til institutionerne. Denne fejl vil det mange steder endnu være muligt at undgå,
såfremt de kommuner, der er pligtige til at udarbejde byplaner, forbeholder arealer til
disse institutioner i planerne.
Boligministeriet bør være opmærksom på dette forhold og eventuelt skride ind,
hvor disse krav ikke er tilstrækkelig opfyldt. Udvalget kan på dette punkt ganske tilslutte
sig Dansk børnehaveråds skrivelse af 25. marts 1953 til boligministeriet (bilag 13 d), som
angiver nærmere retningslinier.
b. Institutionernes form.
Halvdag'sbørnehaven. Der vil næppe være grund til atter at uddybe, at denne
børnehaveform er den mest værdifulde set fra et pædagogisk, psykologisk og mentalhygiejnisk
synspunkt.
Men der vil være god grund til at pege på de krav, der må stilles til halvdagsbørnehaven,
og som samler sig om en enkelt opgave, — den at give børnene mulighed
for leg og beskæftigelse og samvær med jævnaldrende.