FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Kapitel 14.
Fritidslokaler.
Fritidslivets nuværende fællesanlæg.
Udvalget har anset det for at ligge udenfor sin opgave at beskæftige sig med fritidslivets
forhold som helhed eller dets særlige værdier — idet man på disse punkter bl. a.
kan henvise til ungdomskommissionens betænkninger, navnlig „Ungdommen og fritiden"
og „Fritidslokaler på landet", der indeholder en række oplysninger og betragtninger, der
ikke alene gælder de unge — og har ment at burde indskrænke sig til at redegøre for de
arter af fælles fritidsforanstaltninger, som almindeligvis opføres eller indrettes i forbindelse
med boligbyggeriet, og som direkte tilsigter at aflaste hjemmene og husførelsen.
Det vil sige fritidshjem, børneHubber, ungdomsklubber og hobbyrum.
Derimod har man på grundlag af de foreliggende og endnu meget få erfaringer
med selskabslokaler i forbindelse med boligbyggeriet ment ikke at burde udtale sig om dette
spørgsmål. Endvidere har man fundet, at særlige mødelokaler — uanset at der hersker
en stærk mangel på sådanne — ikke i så høj grad kan betragtes som et tilbehør til boligerne,
at de bør behandles her.
Fritidshjem.
Fritidshjemmene er beregnet på fast daglig sysselsætning udenfor skoletiden af
7-—13 årige børn, navnlig fra hjem, hvor begge forældre — eller den, der er eneforsørger —
har arbejde udenfor hjemmet.
I foråret 1951 var der under forsorgsloven ialt 112 fritidshjem i Danmark. Der er
74 med tilsammen 4 431 pladser i hovedstaden, og 38 med tilsammen 2 099 pladser i
provinsen.
Udviklingen har været således, at der fandtes 7 fritidshjem i år 1900, 13 i 1910,
15 i 1920, 25 i 1930 og 41 i 1940, hvoraf 32 med 1 888 pladser i hovedstaden og 9 med
537 pladser i provinsen.
60 af fritidshjemmene er selvejende, 37 er kommunale og 9 ejes af lederen. Disse
tal viser desuden i nogen grad, hvorfra initiativet til oprettelsen er kommet. De selvejende
skyldes ofte en forening med et socialt formål; en del af dem er dog oprindelig
oprettet og drevet af en privatperson.
Ca. % af fritidshjemmene findes i en flerleddet institution sammen med en
børnehave og evt. en vuggestue, resten forekommer som selvstændige institutioner.
Fritidshjemmene har i gennemsnit plads til 55—60 børn, men mange af de kommunale
hjem i de store byer har over 100 børn. Flertallet af de nyoprettede hjem fra de
seneste år er dog til ca. 50 børn eller derunder.