FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

75
ningsskabenes vedkommende kun er anvendt denne fremstillingsform for forsidens vedkommende,
idet resten af skabet jo dækkes af køkkeninventaret. Alle skabene er indvendig
forsynet med porcelænsemaillerede indersider (indsatse), korrosionsbeständige hylder og
forskelligt tilbehør. Køleelementerne er udført med isskuffer til fremstilling af isterninger
og med en flaskekøler, men ikke med noget særligt rum for opbevaring af frosne levnedsmidler.
Driftsoinkos tninger.
Det er ikke nogen let opgave at nå frem til de virkelige omkostninger ved brugen
af husholdningskøleskabe. Dels afhænger de af den brug, der i de enkelte husholdninger
gøres af skabene, d. v. s. af antallet af familiemedlemmer og familiens spisevaner, dels naturligvis
af elektricitetsprisen, der i de forskellige forsyningsområder beregnes på højst
forskelligartede måder.
Driftsudgifterne sammensættes af udgifterne til elektricitet og kølevand, forrentning
og amortisering samt vedligeholdelse. Disse forskellige poster er behandlet i detailler
i det følgende, og slutresultaterne er opført i tabellen.
Hvad selve elektricitetsforbruget målt i kilowatt-timer/døgn angår, kan følgende
oplysninger gives:
a) Absorytionskøleskabe:
50 liter skabe: Gns. ca. 1,7 kwh/døgn.
100 liter skabe: Gns. ca. 2,2 kwh/døgn.
b) Kojwpressorkøleskabe:
185 liter skabe med hermetisk lukkede aggregater: Gns. ca. 0,75 kwh/døgn.
c) Centralkøleskabe:
50 liter skabe: Gns. ca. 0,6 kwh/døgn.
100 liter skabe: Gns. ca. 0,8 kwh/døgn.
For centralkøleskabenes vedkommende er forbruget beregnet som et gennemsnit
for anlæg, hvor der er koblet 20—24 skabe til een maskine. Endvidere er der regnet med
kølemaskinaggregater med vandkølet kondensator, og forbruget af kølevand andrager
ca. 50—60 liter pr. skab pr. døgn. De fleste steder er prisen for kølevandet derfor af underordnet
betydning. Den er i de følgende beregnet medregnet med 10 pct. af elektricitetsprisen.
I denne forbindelse kan det nævnes, at det næppe for tiden vil lønne sig at arbejde
på at indføre det stockholmske system i Danmark, der er prøvet i nogle bebyggelser af
H. S. B. i Stockholm. Ved dette system udnyttes den varme, der i kølemaskineriets kondensator
afgives til kølevandet, til forvarmning af brugsvandet i ejendommen. Dette er
ikke umiddelbart gennemførligt i Danmark på grund af bestemmelser i visse vandforsyningsregulativer,
og på grund af den relativt høje pris på elektricitet i visse danske
kommuner i sammenligning med Sverige vil den driftsøkonomiske gevinst næppe forrente
anskaffelsesomkostningerne ved det mere komplicerede arrangement, omfattende kondensator
og forvarmer for vandet, varmtvandsbeholder og eventuelt overløb for vandet,
såfremt husets varmtvandsforbrug periodevis er mindre end kølemaskinens behov for
kølevand. Arrangementet vil let medføre en forhøjet kondenseringstemperatur og derved
et øget elektricitetsforbrug.