FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

9
stillende bade- og vaskeforhold. Man kan næppe se bort fra, at den stærke bortvandring
fra landdistrikterne af den kvindelige arbejdskraft har sin væsentligste årsag i disse forhold.
Netop med henblik på at hjælpe de husmødre, hvis muligheder for at få kvindelig medhjælp
er blevet væsentlig mindre i de senere år, foreligger der på landet et stort behov
for investering i boligmodernisering og anskaffelse af husholdningstekniske hjælpemidler.
Udvalget er altså af den opfattelse, at man må akceptere den skete udvikling,
som den er og drage konsekvensen heraf uden nogen etisk vurdering af spørgsmålet, om
den gifte kvindes plads er i eller udenfor hjemmet — eller eventuelt begge steder, og udfra
den side af problemerne, der er henlagt under udvalgets arbejdsområde, vil man sammenfatte
udviklingens konsekvenser derhen, at det huslige arbejde må rationaliseres.
På sådanne bestræbelser må det være muligt ganske lidenskabsløst og uden ideologisk
stillingtagen at anlægge den rent praktiske betragtningsmåde, at man i det omfang,
det er hensigtsmæssigt, bør gennemføre en rationalisering af den daglige livsførelse og hjemmets
praktiske gøremål, som industrielle, kollektive og lignende tekniske løsninger er udtryk for.
En stor del af den arbejdsbyrde, der påhviler en husmoder, består netop af en række arbejder,
som — usentimentalt set — kan udføres bedre, billigere og hurtigere ved industriel
hjælp.
Det kan ikke være et livsmål, som er en kamp værd, at familien skal sove i individuelt
vaskede lagner eller spise individuelt tillavede pølser — navnlig ikke, hvis det skal
ske på bekostning af en udearbejdende husmoders kræfter og helbred.
Kun på et punkt — og et meget væsentligt punkt — nemlig børnenes pasning og
opdragelse, må man fastslå, at det synes at være overordentlig vanskeligt at finde en løsning,
der både imødekommer den skete ændring i samfunds- og familiestrukturen og samtidig
imødekommer de økonomiske, hygiejniske og psykologiske faktorer, der knytter sig til børnenes
opfostring og trivsel. Gode børneinstitutioner supplerer ganske vist et hjem på heldig
måde, idet de byder muligheder for leg, samvær med andre børn og en pædagogisk indsigt,
som hjemmet ikke altid har; men de kan aldrig erstatte et hjem, og det var derfor ønskeligt,
om børnene kun var henvist til at tilbringe en kortere tid af dagen i en institution.
En rationalisering af det huslige arbejde ved udbygning af industrielle og andre
fællesanlæg vil betyde en lettelse i de udearbejdende gifte kvinders arbejde, og den vil
utvivlsomt også bevirke, at en større del af de gifte kvinder søger ud i erhvervslivet, og
dermed vil problemerne omkring børnene blive yderligere forstærket.
Paradoksalt nok vil en lettelse på de mere praktisk tekniske områder derfor forøge
problemerne på de andre områder. Man må dog ikke deraf slutte, at man ved at gøre det
sværere at søge erhvervsarbejde udenfor hjemmet, også løser børneproblemet. Når allerede
i dag et stort antal husmødre med børn af nød og trang eller af lyst og tilbøjelighed under
de ugunstigst mulige omstændigheder søger arbejde udenfor hjemmet, foreligger der her
et problem, der kræver sin løsning. Men man må gøre sig klart, at „institutionsløsningen"
af den udearbejdende husmoders børneproblemer ikke er den eneste og heller ikke den bedste
løsning. Problemet må, som indledningsvis fremhævet, ses i sammenhæng med andre foranstaltninger
til støtte for familien — øgede børnetilskud o. s. v.
Sålænge disse foranstaltninger enten ikke er gennemført eller ikke er tilstrækkelige
til at klare vanskelighederne, er det nødvendigt, at man sætter ind på, at børneinstitutionerne
bliver gjort så hensigtsmæssige som muligt både set udfra et økonomisk og et pædagogisk
synspunkt.
Etablering af fællesanlæg af forskellig art er ikke blot en aflastning af og støtte til
hjem med udeerhvervende gifte kvinder. Den er også et led i en socialt forebyggende familie-