FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

123
såfremt renten i samfundet går ned under de forudsatte 5 pct. p. a., hvorfor man foreslår,
at der tillægges administrationen bemyndigelse til at nedsætte renten, dog ikke under 3%
pet. p. a.
For imidlertid at stimulere til udførelse af de heromhandlede anlæg i kvarterer, der
overvejende beboes af mindrebemidlede, der har særligt behov for den lettelse i husholdningen,
fjernvarmeanlæggene betyder, foreslås den hidtil gældende regel om forrentningen
opretholdt for sådanne fjernvarmeanlægs vedkommende. De uøkonomiske anlæg må i
disse tilfælde udelukkes ved administrationens gennemgang af projekterne.
Udvalget har ikke fundet det hensigtsmæssigt at opretholde den hidtil anvendte
sondring mellem rente og administrationsbidrag.
5. Sikkerhed.
Afdragsperioden er i udvalgets forslag ansat til 60 år. I betragtning af, at anlæggenes
holdbarhed som ovenfor anført kun kan påregnes at være henholdsvis 35 og 17% år,
siger det sig selv, at den foreslåede afdragsperiode forudsætter, at statens krav sikres på
anden måde end med sikkerhed alene i anlægget. Samtidig er forholdet det, at en sikkerhed
i anlægget under alle omstændigheder er af problematisk karakter, eftersom den alene er
knyttet til en speciel drift af dette, nemlig varmelevering. Der kan derfor være grund
til at træffe særlige foranstaltninger til sikring af lånet. Disse foranstaltninger er foreslået
på to områder, nemlig
a) sikring ved opsparing gennem driften,
b) sikring af lånet ved lovbestemt panteret.
ad a) I vedtægtsudkastet har man foreslået oprettet en særlig henlæggelsesfond,
der skal opretholdes, og til hvilken der årligt skal henlægges faste beløb, sålænge statslånet
indestar i fjernvarmeanlægget. Gennem en sådan sikringskonto skulle der under forudsætning
af uforandret prisniveau — og selv med nogen stigning i prisniveauet — kunne
være tilvejebragt tilstrækkelige midler til fornyelse af anlæggene, efterhånden som de udslides,
og dermed skulle statens sikkerhed igennem hele afdragsperioden også være en realitet.
Når man er blevet stående ved dette forslag frem for at yde lånene på kortere åremål
— f. eks. på samme periode, hvortil anlæggenes korteste levetid kan ansættes — skyldes
det for det første, at man ved den sidstnævnte løsning måtte imødese fornyet ydelse af
statslån efter afdragsperiodens udløb og samtidig væsentlige administrative vanskeligheder
ved fastlæggelsen af et nyt statslån, og for det andet, at man med den i vedtægtsudkastet
foreslåede henlæggelse samtidig vil søge at foranledige, at anlæggene ved statslånets udamortisering
er i stand til at stå på egne ben. Man kan imidlertid næppe opretholde en med
separatfyring konkurrerende drift af centralvarmeanlæggene, såfremt der kræves henlagt
så betydelige beløb, at anlægskapitalen er til stede som egenkapital allerede ved udløbet
af anlæggenes normale afskrivningsperiode, og en sådan ordning ville også efter de gældende
skattelove medføre en uforholdsmæssig beskatning af anlæggene.
ad b) Der er foreslået tilvejebragt hjemmel for en lovbestemt panteret for ydelserne
på det ydede statslån, således at statens sikkerhed bliver reel, uanset om forholdene bevirker,
at driften af anlægget ikke længere er lønnende.
Som tidligere omtalt mener man det imidlertid ikke rigtigt at påligne deltagerne en
solidarisk forpligtelse til afvikling af lånene, og under hensyntagen til de øvrige foreslåede
sikringsbestemmelser må det være forsvarligt alene at påligne deltagerne proratorisk
hæftelse for ydelserne.