FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

60
vil butikkens almindelige hygiejniske stade være aflangt større betydning end hvilke varer,
der forhandles fra samme lokale. Det er i denne forbindelse af betydning, at Københavns
borgerrepræsentation den 25. oktober 1951 vedtog en ændring i byens sundhedsvedtægt,
der i realiteten giver adgang til i visse tilfæide at dispensere fra de hidtil gældende samhandelsbestemmelser.
Der er hermed åbnet mulighed for fremkomsten af helt nye butikstyper.
Udvalget mener, at der på dette felt må lægges overordentlig vægt på de af dyrlæge
G. Mortensen i bilag 5 b fremførte synspunkter, at forretningstyper, hvor mange flere
varegrupper end nu tillades forhandlet under eet tag, vil give mulighed for en langt bedre
adskillelse mellem levnedsmidler, der af hygiejniske årsager ikke bør opbevares eller tilberedes
sammen, end de nu gældende samhandelsbestemmelser sikrer. Man går ud fra,
at de nævnte synspunkter vil blive overvejet i det nu af handelsministeren nedsatte udvalg
til en revision af næringsloven.
Selvbetjeningsbutikker.
Spørgsmålet om salg af visse varegrupper fra samme butik og selvbetjeningsspørgsmålet
er i sig selv to forskellige problemer, der dog ofte får forbindelse med hinanden.
Brugsforeningerne er gået i spidsen med selvbetjeningsbutikkerne, men måned for
måned følger nye virksomheder med, enten for hele eller dele af ekspeditionens vedkommende.
Ny som denne udvikling er — i hvert fald her i landet — har den vakt en del diskussion
i pressen, radioen og mellem husmødrene.
Et hold danske eksperter, der i 1952 studerede selvbetjeningsbutikker i U.S.A.,
har afgivet en fyldig rapport om rejsen, men ønsker kun at drage meget forsigtige slutninger
om systemets egnethed for danske forhold.Det fastslås dog, at 85 pct. af al handel med
kolonialvarer og fødevarer i U.S.A. foregår helt eller delvis ved selvbetjening, og at det
i lige så høj grad er detailhandlernes velordnede indkøbsforhold som lave butiksomkostninger,
der betinger konkurrencedygtighed.
Yed udgangen af 1953 havde brugsforeningerne ca. 80 selvbetjeningsbutikker.
Desuden havde enkelte købmænd m. fl. indrettet selvbetjeningsbutikker.
Når der i dette kapitel er lagt særlig vægt på indkøbstidsproblemet, så er det rimeligt
at fremhæve s-butikkens evne til at klare en topbelastning. Varerne er pakkede, er
prismærkede, indsamles af husmoderen selv (skal ikke hentes frem fra baglokaler og kældre,
medens køen af travle husmødre vokser), s-butikken virker som „huskeseddel"', idet husmoderen
ved at gå gennem de forskellige gange passerer hele butikkens varelager, og den
dag de nu gældende samhandelsbestemmelser revideres, således at hele fødevaregruppen
kan samles under eet tag, får husmoderen yderligere den fordel, at hun i een og samme
butik kan afveje kødpriser mod fiskepriser, grøntkonserves mod frosne eller friske varer
o. s. v. S-butikken giver bedre overblik, og giver den husmoder, der har tid til det, mulighed
for at træffe sine valg efter nøje studium af priser og kvaliteter, men samtidig opnår
den travle husmoder en mulighed for at slippe relativt hurtigt gennem sine.
Man har fremhævet ulempen ved at måtte savne den venlige omhu og gode vejledning,
som mange handlende idag giver deres kunder, og det er rigtigt, at selvbetjeningen
i sig selv indebærer noget mere industrielt, medens betjeningsbutikken stort set befinder
sig på håndværkets trin med de fordele og ulemper, der er knyttet hertil. Man må dog ikke
overse det faktum, at de handlende netop under s-betjeningen får større mulighed for at
vise omhu for dem, der ønsker dette, end nu, hvor tiden i høj grad går med rent manuelt
arbejde. Selv med færre ekspedienter kan der afses mere tid til hver kunde.