FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

35
Tabel 14: Antal hustruindtægter i f et. af antal gifte mænd (i København mandlige forsørgere)
fordelt efter børnetal.
kvinders udeerhverv, og der foreligger kun begrænsede muligheder for at supplere disse
oplysninger med oplysninger fra andre undersøgelser. Man henviser dog til den i efteråret
1953 af Socialpolitisk forening udgivne betænkning fra en kommission nedsat af Danske
Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund, „Den enlige moder", der foruden en
statistisk undersøgelse for København og Hjørring indeholder en meget fyldig redegørelse
for de enlige mødres kår.
Det første, der fremgår af disse materialer, er, at antallet af enligt stillede mødre
med udeerhverv er betydeligt mindre end antallet af udeerhvervende hustruer, jfr. tabel
16 og bilag 4a, tabel 1 og 18.
Erhvervsfordelingen for de 1 431 arbejdende enlige mødre i Århus i 1949 var følgende:
8 pct. var selvstændigt næringsdrivende eller beskæftiget ved liberale erhverv,
25 pct. var arbejdere, 17 pct. funktionærer og 50 pct. tilhørte andre erhverv.
De fleste enlige mødre var mellem 25 og 49 år. 134 var under 25 år, 509 var 25—34
år, 689 var 35—49 år og 98 var 50 år eller derover. 3 /5 af de unge enlige mødre under 25 år
var ugifte. De fleste enlige mødre i de ældre aldersklasser var separerede, skilte eller enker.
De enlige mødres indtægter var gennemgående små, men dog væsentligt større end
de gifte kvinders. Men man må her erindre, at de enlige kvinders indkomst som regel er
husstandens eneste indkomst. 59 pct. af bruttoindtægterne var mindre end 4 000 kr., 28 pct.
Tabel 15: Gifte kvinder delt efter beskæftigelse og alder.