FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

200
Kollektivbyen „Carlsro" og „Bellahøj"' har butikstorve.
Rengørings- og anden service. Det må hele tiden erindres, at kollektivhusenes succes
i meget høj grad hænger sammen med, at rengøringshjælp er dyr og vanskelig at skaffe for
den enkelte husstand. Det-er derfor, man ønsker portnerlogens service, det er derfor man
foretrækker at spise „ude", og det er derfor, man ønsker at bo i en lejlighed, hvor det er
let at få arrangeret rengøring, vinduespudsning, babypasning o. s. v. til en fast — ikke for
høj — timebetaling.
Herved kan der spares støvsugere, bonemaskiner og koste, og rengøringsmidlerne
kan indkøbes en gros. I „Høje Søborg" arbejdes der med en nøje gennemtænkt rengøringsvogn,
hvorpå alle disse remedier kan anbringes og endog medbringes i elevatoren.
Selvom det er vanskeligt for de enkelte familier at få kvalificeret rengøringsmedhjælp,
kan det være muligt for kollektivhusene at få dette, fordi de kan byde på fast
arbejdstid og arbejdskolleger. De fleste medhjælpere får forudei) kontantlønnen kost og logi.
Barne vagt, for hvilken der også er faste takster, er i reglen ekstraarbejde for de
medhjælpere, som i forvejen bor i kollektivhuset. I „Bellahøj" og „Toftegården" må der
som nævnt ikke bo børn.
Fælleslokaler. Om fælleslokaler såsom vinterhaver, læsestuer, biblioteker og hobbyrum
er der kun lidt at sige. Det vil ofte være god politik at lade disse være ret ufærdige fra begyndelsen
og lade beboernes eget initiativ få lov til at udfolde sig. Et bibliotek kan i reglen
ikke konkurrere med det lokale folkebibliotek, men bygges det op efter beboernes særlige
interesser, kan det vise sig meget nyttigt. Det lader også til, at beboerne føler større ansvar
overfor egne ideers udførelse end overfor „påtvungne" hobbies. Det kan nævnes,
at beboerne i „Høje Søborg" har slået sig sammen om anskaffelsen af et fjernsynsapparat,
som er opstillet i hobbyrummet.
Lederen af et kollektivhus bør være opmærksom på, at pasning af haveanlæg,
vinterhaver, bibliotek m. v. ofte kan overdrages til beboerne i stedet for at overgives til
lønnede medhjælpere.
Hygiejniske fællesanordninger. Det er ret ubegrænset, hvad der i et kollektivhus
kan indføres af badeværelser, swimmingpools, dampbade, motionsapparater, højfjeldssole,
massageklinikker, frisørstuer o. lign. Der kan navnlig i kollektivhuse med fortrinsvis
ældre beboere være tale om at ansætte sygeplejersker.
Børneinstitutioner. Der kan meget vel opstå særlige børneinstitutions|)roblemer i
de nuværende kollektivhuse. De to har som nævnt ingen børn boende. Kollektivbyen
„Carlsro" har indrettet børnehave og fritidshjem for børnene. I samme bygning som
„Høje Søborg" har Gladsaxe kommune en veludstyret vuggestue og børnehave, men husets
beboere har ikke kunnet opnå nogen fortrinsret til anbringelse af børn dér.
Udnyttelsesgraden af kollektivhusenes afdelinger.
Når kollektivhusene har været i drift i nogle „normale" år efter, at boligmangel
og mangel på bevægelighed på boligmarkedet er ophørt, d. v. s. når netop de mennesker,
der ønsker at bo i kollektivhus, fordi de ønsker at udnytte de kollektive anlæg,
også virkelig bor der, vil det blive muligt at foretage en egentlig bedømmelse af hustypens
egnethed for danske forhold.
Det må erindres, at kollektivhuset er en økonomisk helhed, hvoraf nogle afdelingers
overskud kan bruges til at dække andres driftsmæssige underskud. Det er derfor
også i økonomisk henseende vanskeligt at drage ret mange konklusioner på indeværende