FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

157
tidsliv sted indenfor foreningslivet i f. eks. „fælleslæsnings"selskaber, amatørmusikforeninger,
husflidsforeninger o. 1. Men foreningerne ligger ofte meget spredt, og de fleste af dem
har utilfredsstillende lokaler.
En anden del finder utvivlsomt i nogen grad udløsning gennem deltagelse i aftenkursus,
der har kunst-, kunsthåndværks- eller håndværksfag på programmet. Heller ikke
disse kursus dækker dog på nogen måde landet geografisk, idet de som regel kun findes i
de store byer, navnlig hovedstaden, og de har desuden som følge af deres uddannelsesformål
gerne en ret bunden karakter med faste timer, mødepligt og ikke-valgfri
virksomhed.
Større erhvervsvirksomheder vides i nogle tilfælde at stille lokaler til rådighed om
aftenen for forskellig mere eller mindre organiseret hobbyvirksomhed blandt personalet.
I enkelte større boligbebyggelser fra de senere år er særlige rum indrettet eller stillet
til rådighed for beboernes fritidsvirksomhed, der i de tilfælde, som udvalget er bekendt med,
har været uorganiseret eller ret løst organiseret.
Endelig kan det nævnes, at det er oplyst fra organisationer, der råder over lokaler
til børneforsorgsinstitutioner o. 1., at der rettes talrige forespørgsler til dem om leje af
disse lokaler til brug for voksnes fritidsvirksomhed.
Der kan således næppe være tvivl om, at den mere ubundne fritidsvirksomhed, den,
der ikke er „voksen", „alvorlig", regelmæssig eller almindelig nok til at danne basis for en
organisation, savner tilholdssteder.
Forholdet er naturligvis værst i de store byer med de mange etagelejligheder, mens
der i mindre byer og på landet ofte er udenomsrum, hvor sådanne tilfældige sysler kan finde
sted. Dette af hjælper dog ikke savnet af større redskaber o. 1., som ofte er nødvendige,
men som den enkelte sjældent har råd til at anskaffe.
Men overalt må mangelen på fritidslokaler for voksne betragtes som særligt alvorlig
forsåvidt angår de yngste aldersklasser blandt de voksne, nemlig de 18-25 årige.
Det er almindelig kendt, at denne alder er vigtig i et menneskets sociale udvikling,
både fordi der som regel er et stort overskud af virketrang og tid og kræfter og fordi en
betydningsfuld del af tilpasningen til samfundslivet er knyttet netop til disse år. Medens
forsorgsloven og skolelovgivningen byder ret gode muligheder for offentlig støtte til fritidsforanstaltninger
for de 14—17 årige, holder mulighederne ret brat op ved 18 år. Den forbedring
af økonomien, der for de fleste indtræffer omtrent samtidig, er ikke tilstrækkelig til,
at de uden videre hjælp kan skaffe sig egnede fritidsforanstaltninger. Hertil kræves som
oftest også dels kapital og dels en modenhed, som ikke pludselig kan være til stede.
Udvalget betragter derfor de 18—25 årige som en forsømt gruppe på fritidslivets
område — omend det skal fremhæves, at en eventuel støtte fra det offentlige i økonomisk
henseende formentlig bør have form af lån fremfor tilskud.
Fremtidens fritidsanlæg — nye former.
Det er udvalgets opfatte]se, at de enkelte fælles fritidsanlæg ved boligerne, der
rundt omkring er oprettet, endnu mest for børnene og de unge, tydeligt viser, at der for
den enkelte og for samfundet ligger store værdier i sådanne fælles fritidsanlæg.
Udvalget må imidlertid lægge afgørende vægt på, at sådanne fælles fritidsanlæg placeres
i nær forbindelse med befolkningens boliger. Familielivet har ganske vist forandret sig meget
fra tidligere tiders hjemmeliv. En nutidsfamilies tilværelse er som regel opløst og splittet
på talrige arbejdspladser, undervisningssteder og fritidsanlæg og kan næppe tvinges tilbage