FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

94
hjemme vask, i mange tilfælde kvier sig ved at sende vasketøjet ud, må det ses på baggrund
af, at vaskerierne har €;n række uproduktive omkostninger, som ikke forekommer ved hjemme
vask, såsom optælling af tøjet før og efter vasken, sortering af tøjet med henblik på forskellige
behandlingsmetoder, efter dets art og tilstand, kontorhold, pakning og 2 gange
kørsel pr. vaskeportion.
Vaskerierne har i de seneste år påbegyndt et arbejde for at nedbringe disse udgifter.
Dette er foreløbig resulteret i, at der er fremkommet nogle forskellige former for halvfærdig
vask, idet man har overladt det på vaskeriet mest bekostelige arbejde, tøjets efterbehandling,
til husmødrene selv.
Ved „Våd-vask" og „Tørret vask" undgås sorteringen af tøjet, idet hver portion
føres samlet gennem hele vaskeprocessen, og minimumsvægten tilsikrer, at portionen udfylder
et rum i maskinen samt formindsker den procentlige udgift til ekspedition og kørsel.
Disse former har visse ulemper, bl. a. at der ikke føres kontrol med eller ydes garanti for
tøjet, ligesom der kun modtages kogeægte tøj. „Tørret vask" synes ikke helt rationel, idet
tøjet tørres på vaskeri, således at husmoderen, når tøjet kommer hjem, må stænke den del
af det, der skal til rulning. Man må derfor anse den under navnet „rullevask" forekommende
form for at være den mest tilfredsstillende af de halvfærdige vaskeformer.
Det voksende omfang, som udevasken har fået, dels efter at andelsvaskerierne har
øget mulighederne for udevask i landdistrikter, og dels efter fremkomsten af de halvfærdige
vaskeformer, viser, at der er et stort behov for udevask. Samtidig viser udenlandske
undersøgelser og hjemlige erfaringer, bl. a. fra institutionsvasken, at vasken bliver billigere,
jo mere ensartet tøjets art og tilsmudsningsgrad er. Man kan deraf slutte, at visse af hjemmets
tekstiler er særligt egnede til at vaskes som udevask, nemlig sengelinned, dækketøj,
håndklæder o. 1., som repræsenterer ca. 2 /3 af månedsvasken. Den arbejdsform, som vaskerierne
repræsenterer, er særlig egnet for løsningen af en sådan opgave, idet der i langt
højere grad end nu kan lægges an på standard vaskemetoder. Udvalget skal derfor påpege,
at der ligger en mulighed i at søge frem til en kombination af ude- og hjemme vask, således
at alt rulletøj samt håndklæder m. v. vaskes ude, og resten vaskes hjemme ved en udvidet
småvask.
Hjemme vask.
Uanset den store udvikling, der er sket indenfor de vasketekniske hjælpemidler,
må en meget stor del af Danmarks husmødre stadig trækkes med forældede og opslidende
vaskeforhold. De er tit henvist til at arbejde i mørke og uhygiejniske rum, som i forbindelse
med det hårde slid, der skyldes manglen på egnede redskaber, er medvirkende til at
nedbryde husmoderens humør og helbred. Der bør derfor ifølge udvalgets opfattelse ikke
gives tilladelse til oprettelse af sådanne gammeldags vaskekældre i fremtiden, og der bør søges
udveje for at nedlægge eller modernisere de allerede eksisterende. Det må fastslås, at en
moderne rationel hjemmevask forudsætter anvendelsen af maskiner under en eller anden form
ved vaskearbejdet.
Disse maskiner til hjemmevask kan enten opstilles indenfor den enkelte bolig
(„husholdningsvaskemaskiner") eller i særligt indrettede rum i ejendommen til beboernes
fælles afbenyttelse („ejendomsvaskeri").
I en større bebyggelse eller område kan flere sådanne ejendomsvaskerianlæg samles
i et fællesrum, således at det benyttes af flere husmødre på samme tid („Gruppevaskeri").