FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

53
rernes vedkommende har en arbejdstid, der bevirker, at de kun fredag aften kan nå at
gøre indkøb i deres eget kvarter.
Landhusmødrenes særlige indkøbsproblemer vil blive omtalt i de forbindelser, hvor
det har særlig interesse.
Køkkenets og husførelsens indretning.
Indkøbsproblemets løsning begynder i køkkenet.
Hvis husmødrene havde plads til at have store og alsidigt sammensatte varebeholdninger
stående i deres køkkener, ville dette påvirke indkøbsspørgsmålet på flere
måder: De kunne købe ind i større portioner og derved ofte opnå en vis rabat. De ville
ikke være nødt til at gøre indkøb så tit og dermed både spare tid og gøre sig mindre afhængige
af butikkernes åbningstider. Også for de handlende ville det være af stor betydning,
om husmødrene kunne vænne sig til at gøre større indkøb ad gangen, idet det ville
spare meget på medhjælperudgifterne.
Der er imidlertid flere grunde til, at husmødrene mener, at de er nødt til at købe
ind i mange mindre portioner:
Det kan være økonomiske grunde. Ikke alle har råd til at have penge stående i
et varelager. Men man må gøre sig klart, at udgiften til et varelager er en engangsudgift,
således som udgiften til en lænestol er det. Når varelageret er anskaffet, skal det jo kun
fornyes.
Der kan også være psykologiske årsager til, at en husmoder ikke anskaffer sig et
varelager. Hun kan være bange for at der vil blive brugt for flot af tingene, når de først
er i huset.
Moderne køkkener i etagelejligheder har gennemgående for lidt skabsplads, og
den, der er, udnyttes ikke altid rationelt nok. Hyldemellemrummene er således i reglen
ens og ofte for store. Køkkenskabe fyldes med henkogningskedler, syltegryder, fiskekedler,
udrangerede ting, tomme flasker, sylteglas osv., som burde anbringes i kælderrum eller
på pulterkamre. De fleste køkkener kunne sikkert bringes til at rumme adskilligt mere.
Men ikke des mindre foretrækker mange husmødre at købe melis flere gange pr. måned,
selvom de skal stå i kø (og evt. sinke andre) fremfor at hente henkogningskedlen frem i
syltetiden — en aften efter lukketid. Husmødre i enfamiliehuse med frostfrie kælderrum
har tilmed mulighed for at kunne købe kartofler, løg, frugt, øl, sodavand o. m. a. i større
portioner ad gangen. (Om køkkenindretningens betydning, se også side 43).
Men husmødrene vil også komme med den indvending, at varerne — navnlig i
sommertiden — ikke kan holde sig. De hyggelige, moderne køkkener med spisekrog og
radiator har iøvrigt medvirket til, at sommervarmens skadelige virkninger afløses af centralvarmens
ved vintertid.
Anvendelsen af iskasser, køleskabe og fremkomsten af de mange fællesfryserier i
landkommunerne er omtalt udførligt i kap. 8. Sålænge køleskabe imidlertid er så dyre både
i indkøb og drift, er der grund til at minde om, at varer kan opbevares i røget, saltet,
henkogt, syltet og præserveret stand — på dåser, i glas, på flasker osv. Dertil kommer,
at man ved at anvende plasticposer, glas med skruelåg, tætsluttende plasticdåser osv. kan
få grøntsager og frugt til at holde sig friske og sprøde temmelig længe; det samme gælder
kiks, knækbrød, tvebakker, kager m. m., som derved forhindres i at opsuge fugtighed.
Selv franskbrød og rugbrød, ost og salt holder sig væsentligt bedre, når de opbevares på
denne måde.