FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

Kapitel 8.
Fællesfryserier.
Faellesfryseriernes udvikling.
Det første fællesfryseri blev indrettet i 1943 i eksisterende lokaler i et andelsmejeri.
Under den tyske besættelse var der naturligvis et stærkt behov for at opbevare kød til
vanskelige tider, men betingelserne for installation af maskineri var dårlige, og der blev
derfor kun oprettet få anlæg i 1944 og 1945. Kort efter krigen kom der imidlertid gang i
bygningen af fællesfryserier. I de første par år byggedes næsten udelukkende store anlæg
med betjening 1 ), og de fleste af disse opførtes af private på forretningsmæssig basis. Der
byggedes dog også en del andelsfryserier med betjening. Det er blandt disse store fællesfryserier
med betjening, man finder medlemmerne af de to fællesfryseriforeninger („Private
fællesfryserier i Danmark" og „Andelsfryseriernes landsforening").
I 1948—49 stagnerede bygningen af fællesfryserier efter betjeningsprincippet (og
dermed bygningen af private fællesfryserier). I stedet er der i de sidste år opført talrige
små anlæg med selvbetjening — alle på andelsbasis — landet over.
Nogle fællesfryserier er indrettet med boxe, som kan åbnes fra siden, men de
fleste med boxe, som åbnes fra oven (såkaldte kummeanlæg).
Boxenes gennemsnitsstørrelse er 100—150 1 i betjeningsanlæggene. I nogle af
kummeanlæggene er rumindholdet større (op til ca. 200 1), men Køleteknisk forskningsinstitut
mener, at det reelle rumfang, som man kan udnytte, er nogenlunde lige stort i
de forskellige typer af anlæg. Boxlejen i de store betjeningsanlæg udgør 60—70 kr. om
året (hvoraf 10 kr. om året går til den mand, der passer anlægget). Hertil kommer et beløb
på ca. 10 kr. om året til afhentning og udbringning af varer i de tilfælde, hvor sådan service
er organiseret. I de små selvbetjeningsanlæg er udgiften som regel 100—120 kr. om
året pr. box.
Som det fremgår af bilag 8 a, der giver en statistisk oversigt over brugen af køleog
fryseanlæg på landet, havde i september 1952 ca. 2 /3 af landhusholdningerne egen fryseboks
eller adgang til fællesfryseri. Man tør næppe af dette tal drage den slutning, at landet
er ved at blive „mættet' med fællesfryserier. Der opføres stadig en hel del fællesfryserier,
særlig mindre fryserier på andelsbasis.
Adskillige steder synes dette at ske på bekostning af de ældre og større private
fællesfryserier. Som eksempel kan man tage Randers Frysebox Compagni A/S, som stiftedes
i 1947 og tog sit anlæg i brug 1. marts 1948. Det er landets største anlæg med 820
boxe med 128 1 rumindhold. Ved starten kunne alle boxe let udlejes, og firmaet beskæftigede
6 mand. Man afhentede og udbragte varer i byen hver dag og på landet på faste
ugentlige ture. I 1949 opførtes det første andelsfryseri i Randers Frysebox Compagnis
x ) Der henvises til bilag 8 b: Teknisk beskrivelse af forskellige typer af fællesfryserier.