FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

11
3 a har sekretær Børge Jonasen gennemført en del beregninger til belysning af disse
problemer.
I teknisk henseende kan man systematisk inddele rationaliseringsmulighederne i tre
grupper: Den første gruppe omfatter de rationaliseringsforslag, hvorefter de huslige arbejdsopgaver
fuldstændig lægges over på industrielle anlæg udenfor hjemmene og uden bistand
af familiens medlemmer. Den anden gruppe omfatter de rationaliseringsmuligheder, der
ligger i at overdrage huslige arbejdsopgaver til anlæg eller institutioner, der er fælles f. eks.
for et boligkompleks, og hvor anlæggets benyttelse kræver bistand fra familien, og endelig
består den tredie rationaliseringsmetode i en bedre teknisk udrustning af de enkelte hjem.
Forsåvidt falder alene foranstaltningerne under gruppe 1 og 2 ind under udvalgets
arbejdsområde, men man har i flere tilfælde fundet det praktisk også at inddrage gruppe 3
under udvalgets overvejelser.
II. Oversigt over betænkningens indhold.
Den følgende fremstilling af udvalgets overvejelser falder i nedennævnte afsnit:
A. En oversigt over de vigtigste forudsætninger for den skete udvikling i den gifte
kvindes stilling i samfundet. B. En gennemgang af en række praktiske eksempler på, hvorledes
man gennem foranstaltninger i forbindelse med boligbyggeriet og byplanlægningen
kan bidrage til en rationalisering af det huslige arbejde, og C. En række eksempler på,
hvorledes eksisterende bysamfund er blevet eller kan blive forsynet med de fornødne
fællesanlæg.
A. Samfundsudviklingen og den gifte kvindes stilling
er nærmere behandlet i kapitlerne 2—4.
Det påvises her, hvorledes industrialiseringen og rationaliseringen af erhvervslivet
helt har revolutioneret tidligere tiders tilstande.
Produktiviteten går enormt i vejret. Industrien overtager en række af de arbejder,
der har været den hjemmearbejdende husmoders arbejdsfelt. Nye erhverv opstår. Bybefolkningen
vokser i takt med industriens udbygning, medens landbefolkningen stagnerer.
Der indtræder en stærk stigning i levestandarden.
Den førindustrielle familie var et lille producerende og konsumerende samfund,
hvor også børnenes opdragelse og oplæring fandt sted. Nu foregår størstedelen af produktionen
udenfor hjemmet på fabrikker og værksteder, og en byfamilies økonomiske stilling
bliver i højere grad afhængig af mandens muligheder for at erhverve en pengeindkomst.
Hertil kommer, at vort lønningssystem ikke er indrettet på en sådan måde, at mandens
indtægter følger hans forsørgerbyrde. I de år, hvor børnene vokser til, kan familien derfor
i mange tilfælde komme ud for en særlig belastning.
Samtidig er familien hievet mindre; der fødes færre børn. Man har ikke så megen
medhjælp og har ikke slægtninge boende hjemme. Forandringen ses tydeligst i byerne,
men overalt i landet er husstandene gennemsnitlig en person mindre end omkring århundredeskiftet.
Denne udvikling skaber forudsætningerne for kvindens stigende deltagelse i erhvervslivet
— hun frigøres for mange sysler i hjemmet, og der åbner sig nye beskæftigelsesmuligheder
udenfor — muligheder, som ved pengeøkonomiens fremtrængen må udnyttes,
for at hun og hendes familie kan få del i den rigeligere varetilgang og den forøgede levestandard.