FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

168
Centralvarme er meget lidt udbredt i den gamle boligbebyggelse og vil kun i ret
ringe omfang kunne forventes indlagt her. Der findes dog en del undtagelser, men dette
gælder særlig den blandede forretnings- og boligbebyggelse langs Vesterbrogade og bebyggelsen
i banegårdskvarteret, derimod ikke de egentlige, tætbefolkede boligområder.
I en redegørelse fra Københavns belysningsvæsen vedrørende den fremtidige
fjernvarmeforsyning i København karakteriseres det indre Vesterbro (området nærmest
banegårdskvarteret), som fjernvarmeområde, „hvorimod hovedparten af den gamle bebyggelse
på Vesterbro og Nørrebro næppe er af en sådan karakter, at der her er mulighed for
etablering af fjernvarmeforsyning".
Køle- og fryseanlæg findes ikke som fællesanlæg i boligbebyggelsen, men i erhvervsøjemed
i Kødbyen og som enkeltanlæg i en del restaurationer, slagterforretninger og
andre fødevarebutikker.
Moderne vaskeanlæg findes praktisk talt ikke i den gamle boligbebyggelse; tværtimod
er vaskekældrene i den gamle beboelse gennemgående meget slette, og behovet for
tidssvarende vaskemuligheder tilsvarende stort. Desuden er der lejligheder, der er helt
uden vaskemuligheder. Eksempelvis skal nævnes, at der i Saxogården i 30-erne indrettedes
en 1-værelses lejlighed som et primitivt vaskerum, simpelthen ved at man stillede et badekar
op. Kvarterets beboere betalte 1 kr. pr. gang for benyttelsen, heri includeret både storvask
og bad for såvel mødre som børn, og søgningen var overvældende. Saxogården påtænker
nu at oprette et maskinvaskeri til selvvask, hvor kvarterets beboere kan vaske
deres tøj. Moderne maskinvaskerier findes i dag kun i enkelte nyere ejendomme i det her
omhandlede kvarter på Vesterbro.
I sammenhæng med omtalen af moderne vaskerier bør nævnes badeanlæg. Der
findes i tilknytning til området kun een offentlig badeanstalt: Københavns Kommunes
Badeanstalt i Lyrskovgade. Hertil kommer brusebade på kommuneskolerne, hvor børnene
får et „renselsesbad" hver 14. dag, samt har adgang til afbrusning i forbindelse med gymnastikundervisningen.
I badekommissionens i året 1945 afgivne betænkning I vedrørende
den fremtidige opbygning af det kommunale badevæsen i København, se bilag 10 d, oplyses,
at af Vesterbros ca. 25 400 lejligheder havde i 1940 ca. 3 900 eller 15,5 pct. af samtlige
lejligheder bad, der dog for en stor del var uden varmtvandsinstallation. I den gamle
bebyggelse mellem Sdr. Boulevard og Vesterbrogade har kun en meget lille del af lejlighederne
bad.
Den gamle boligmasse på Vesterbro er således, som det ses af det foregående både
med hensyn til varmeanlæg, køle- og fryseanlæg, vaskerier og bademuligheder praktisk
talt uden moderne tekniske anlæg. Der må dog herved huskes på, at dette gælder ikke blot
Vesterbro, men i større eller mindre grad også andre ældre kvarterer. Vanskeligheden for
de ældste områder af Vesterbro er imidlertid som allerede omtalt, at det på grund af bebyggelsens
ringe kvalitet ikke er muligt at forsyne de enkelte ejendomme med moderne anlæg.
Hvor det er gennemførligt, må problemerne derfor løses ved etablering af fællesanlæg i
boligkvartererne.
Refarationscentraler. Under krigen havde Danske Kvinders Samfundstjeneste en
omsyningscentral på Vesterbro i Frederiksstadgade. Centralen, der havde ca. 40 ansatte
syersker, var dels en beskæftigelsesforanstaltning, dels en social foranstaltning, idet der
hovedsagelig syedes for mindrebemidlede familier med børn samt for aldersrentenydere.
Centralen opfyldte et meget stort behov, idet efterspørgslen for omsyning i betydeligt omfang
oversteg, hvad man kunne overkomme.