FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

1. Reparationsbehovet.
83
Reparation og omsyning af tøj.
Medens kvinderne gennem århundreder — ja i virkeligheden helt tilbage fra skindbeklædningens
tid — har lagt et umådeligt arbejde i at karte, spinde, væve og sy, har
spinderier, klædefabrikker, trikotagefabrikker, farverier, konfektionssystuer o. s. v. i moderne
tid overtaget meget af dette arbejde. Hermed er stofferne blevet meget finere, blødere
og meget mere varierede, men til gengæld gennemgående mindre slidstærke. Hvis man vil
trække linierne skarpt op, kan man sige, at det kolossale arbejde, som de unge ugifte hjemmeboende
døtre havde i ældre tid med at fremstille deres egne beholdninger af beklædningsgenstande
og hvidevarer, fritog dem senere for reparationsarbejde af betydning,
simpelthen fordi tingene i det mindste kunne holde deres levetid ud.
Den moderne unge pige væver ikke selv, ja broderer vel knap nok navn på sit brudeudstyr.
Men i stedet for det konstruktive arbejde med førsfcefremstilling af varerne får
hun det mindre tilfredsstillende reparations- og omsyningsarbejde senere under ægteskabet.
Keparationsarbejdet er ret tidskrævende og naturligvis stærkt varierende med
familiens størrelse og økonomi. På grund af husmødrenes og for den sags skyld også de en-
Jige kvinders mange andre pligter skydes reparationsarbejdet i reglen hen til aftentimerne,
hvor der for det første må arbejdes ved kunstigt lys, hvad der virker meget generende og
trættende for mange navnlig af de ældre kvinder.
For de utilfredsstillende sider ved det til tider meget store reparations- og omsyningsarbejde,
som udføres i et almindeligt dansk hjem, bør man dog ikke glemme, at der
også er mange tilfredsstillende momenter ved det. En husmoder har ved få andre lejligheder
i dagens løb „lov til at sidde roligt med noget". Mange regner aftenens stoppetimer
for dagens hyggeligste tid.
Hvis tøj- og hvide varebeholdningerne er så store, at en husmoder kan gå i gang
med det af reparationsarbejdet, hun i øjeblikket har mest lyst til, bliver arbejdet langt
morsommere, end hvis beholdningerne f. eks. er så små, at børnenes tøj skal repareres, mens
de sover, for at være parat til den næste morgen.
Ligesom reparations- og omsyningsarbejde går umærkeligt over i hinanden, kan
omsyningsarbejde og syning af nyt tøj i virkeligheden heller ikke holdes helt ude fra hinanden.
Det er meget almindeligt, at mødre syr og strikker tøj til det ventede barn og også
sædvanligt, at de syr drenge- og pigetøj — i hvert fald til drengene kommer i skole, og til
pigerne bliver konfirmeret. Deter derimod sjældnere, at husmødrene syr tøj til større drenge
eller til deres mænd. Det er for vanskeligt, materialerne er for dyre til eksperimentering,
og kravene til pasformen er for store til, at flertallet af husmødrene kan magte dem. Pigekjoler
er ret lette at sy, og mange mødre syr også enklere bluser, sommerkjoler, forklæder
og lignende til sig selv. Men hvor det drejer sig om de virkeligt velsiddende kjoler, spadseredragter
og overtøj, melder de fleste pas.
2. Udvalgets synspunkter.
Det er udvalgets mening, at det store reparations- og omsyningsarbejde, der foretages
i mange hjem, må kunne rationaliseres noget.
Først og fremmest betyder det reparationstekniske udstyr meget. I de fleste hjem
findes der en symaskine, men i de færreste en virkelig god moderne maskine. De nyeste
maskiner kan påmonteres forskellige trykfødder og andre anordninger, der bevirker, at
man kan stoppe, sy hulsøm, rynke, sy undertøjssømme o. s. v. o. s. v. på maskine. Da disse