FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

68
ninger efter spisning af ufriske og for gamle madvarer. I enkelte tilfælde optræder farlige
madforgiftninger fremkaldt ved botuliims-bakterier, som ikke vil kunne bringes til udvikling
i madvarer, der opbevares ved temperaturer på under 15 grader.
Det egentlige spild er imidlertid kun een side af spørgsmålet vedrørende opbevaringsforholdene.
Ved en undersøgelse foretaget i sommeren 1952 i samarbejde mellem
husholdningskontoret i de samvirkende landboforeninger for Fyns stift og Nordisk Rationalisering
A/S, hvor 4 byhusholdninger og 4 landhusholdninger blev studeret i 2 perioder
uden køleskab og derefter i 2 perioder med køleskab, fremhæves det stærkt, at det kolde
opbevaringssteds arbejdsmæssige betydning navnlig ligger i, at man både kan købe ind i
større portioner og samle indkøbene af de friske råvarer til de bedst egnede tidspunkter
uden at være bundet af, at tilberedningen umiddelbart skal foregå, dernæst at man kan
tilberede større portioner, end der skal bruges til det enkelte måltid, og også at man lettere
og billigere kan tilberede pålægsvarer. Som eksempel angives, at arbejdstiden ved tillavning
af 250 g leverpostej udgør 21,30 min. i manuel arbejdstid, men ved køleskabshusholdningen
laves den dobbelte portion på 26,90 min.; tidsbesparelsen ved tillavningen vil
således alene for denne proces være 15,70 min. Da pålægsmaden spiller en så stor rolle i
danske husholdninger, får det kolde opbevaringssted betydning ved, at spildet undgås
på de dyre færdige madvarer, eller ved at en del af disse varer kan erstattes af rester eller
hjemmetillavede varer. At det kolde opbevaringssted findes i køkkenet og ikke blot i en
madkælder får stor arbejdsmæssig betydning for husmoderen; i den her refererede undersøgelse
havde husmoderen således gennemsnitlig 16—17 åbninger af køleskabet pr. dag.
Der findes ikke nogen præcis opgørelse over, hvor stor en del af de samlede kostudgifter
i en dansk gennemsnitsfamilie, der vedrører fødevarer, som kræver lav opbevaringstemperatur.
Ved en svensk undersøgelse af udgifternes fordeling viste det sig, at de
samlede kostudgifter androg 36,7 pct. af familiens udgifter, men udgifterne til kød, fisk,
smør, mælk, fløde etc, som kræver lav opbevaringstemperatur, androg alene 22,5 pct. af
de samlede udgifter eller næsten 2 /3 af kostudgifterne. I en dansk husholdning andrager
kostudgifterne eksempelvis i pristalsfamilien 2 536 kr. (juli 1951), og svarende til de svenske
tal skulle ca. 2 230 kr. heraf være til varer, der kræver kold opbevaring i boligen. I den svenske
husholdning indgår den letfordærvelige og dyre pålægsmad ikke i samme grad som i
den danske, så tallene kan kun give et groft billede af størrelsesordenen. I det omfang,
de letfordærvelige varer umiddelbart fortæres efter indbringningen i hjemmet som f. eks.
morgenmælken, vil værdien af de opbevarede varer naturligvis tilsvarende gå ned.
I det omfang kolonialvarer og konservesvarer kunne erstatte råprodukter, ville
omfanget af de kuldekrævende fødemidler også blive nedsat, men ved en samtidig udbredelse
af indkøbte færdigretter eller af frosne varer vil kravet til det kolde opbevaringssted
igen vokse. Ganske vist kræver de dybfrosne madvarer ikke køleskab, hvis de købes ind
efter forudberegn et tilberedningstidspunkt, hvor optøningen kan foregå mellem indkøb
og tilberedning. Men da dette igen vil binde indkøbstidspunktet og tilberedningstidspunktet
meget stærkt, vil en opbevaringsmulighed også for disse varer være stærkt påkrævet
i mange husholdninger. I det sædvanlige lille køleskab kan frosne varer ikke opbevares
længe, idet optøningen fortsætter, omend tiden forlænges noget i forhold til ved
opbevaring i spisekammer; først ved skabstyper med et lille frysefag vil man være uafhængig
ved benyttelsen af frosne madvarer. Det vil derfor med fremtiden for øje være
ønskeligt, at man i byggeriet, og særligt ved bebyggelser for udearbejdende ægtefæller,
vil anvende køleskabstyper med et lille frysefag i skabet, idet det må forudsættes, at der