FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

79
opland, og siden er der kommet yderligere 27 andelsfryserier til. Resultatet er, at virksomheden
idag kun er halvt udnyttet og kun beskæftiger 3 mand. Mange private fryserier har
en endnu lavere udnyttelse, og nogle har været tvangssolgt. Den 25. januar 1951 var der
mere end 2.000 m 2 ledigt fryserum i de private fryserier.
Det er meget forståeligt, at brugerne gerne vil, have boxen så nær bedriften og
hjemmet som muligt og gerne vil have adgang til den døgnet rundt. Dette forhold rejser
spørgsmålet, om udviklingen ikke vil gå videre fra de små fællesfryserier til fryseboxen i
de enkelte landbohjem. I U.S.A. er denne udvikling i fuld gang, men det oplyses, at folk
i meget høj grad beholder deres box i fællesfryseriet og benytter denne som hoveddepot
for de frosne varer, som flyttes herfra til fryseboxen i hjemmet, efterhånden som de skal
bruges.
En box i et fællesfryseri rummer f. eks. ca. 100 liter. Anlægsudgiften er ca. 1.000 kr.
og driftsudgiften ca. 100 kr. om året. Til sammenligning tjener, at en separat frysebox på
ca. 100 liter koster ca. 7.000 kr. i indkøb. Man kan derfor ikke forvente, at de mindre
bedrifter inden for en overskuelig årrække vil ønske at ombytte boxen i fællesfryseriet
med egen frysebox. Anderledes er forholdet for de større bedrifters vedkommende. Her har
man ofte brug for mere end 2—300 liter fryserum, og det vil da ikke være meget dyrere
at anskaffe sig egen frysebox.
Frysningens betydning for husholdningen.
Det meget store antal fællesfryserier, der er oprettet i løbet af et forholdsvis kort
åremål, viser den store betydning, det har for den enkelte husholdning at kunne fryse de
hjemmeaviede varer. Det er — som nævnt — i første omgang kødet, der udgør den store
andel af varerne i fryserierne, og det er let forståeligt, da der netop på dette område bydes
husmoderen en meget væsentlig lettelse ved slagtningerne; det er nok at partere og udskære
kødet samt pakke det og så lade det gå til frysning. Hele det store konserveringsarbejde,
der før var nødvendigt i umiddelbar tilslutning til slagtningen, med saltning, henkogning
og pølsefremstilling kan udelades eller udsættes til bekvemmere tidspunkter. Samtidig konserveres
kødet ved frysning på en måde, der bevarer dets ernæringsmæssige egenskaber og
dets smagsværdi nær op ad det friske, ufrosne kød i modsætning til nedsaltning, rygning
eller henkogning. Der er da heller ingen tvivl om, at den udbredte frysning har øget kødforbruget
på landet.
I stigende grad er husholdningerne på landet blevet interesseret i at fryse deres
grøntsager og deres frugt, og efter det store oplysningsarbejde, der er udført rundt omkring,
og med den øgede erfaring, er produkterne blevet gode og velsmagende. Værdien af
denne frysning af vegetabilier må vurderes meget højt, da frysningen efter korrekt behandling
(blanchering af grøntsager) bevarer vitaminindholdet og næringsværdien i en
grad, som ikke er mulig ved nogen anden form for husholdningsmæssig konservering. At
det dermed samtidig kan medføre, at der kan spises grøntsager en større del af året, er
indlysende af stor ernæringshygiejnisk betydning.
Fisk lader sis: også let og med godt resultat fryse og kan — når den er korrekt
behandlet og emballeret — uden risiko for andre varer opbevares i fællesfryserier. Endnu
er frysningen af fisk i landhusholdningerne kun af meget lille omfang, men man må håbe,
at oplysningsarbejdet kan føre til, at også frysningen af fisk vil stige i omfang i de kom-