FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

49
Begrænsning af indkøbstiden kan, jfr. kap. 6, lette husmoderen betydeligt, men
det forudsættes, at køkkenet kan tage en større lagerbeholdning. I Amerika er udviklingen
mod færre og større samlede indkøb i den normale husholdning gået langt frem, og der
regnes med, at udviklingen fortsætter ad denne vej. Der udføres således husholdningsforsøg,
hvor en række husholdninger indenfor et forstadsområde prøver at begrænse indkøbshyppigheden
til hver tredie uge eller en gang om måneden også for mejeriprodukternes
vedkommende. For Danmarks vedkommende vil en udvikling mod mere koncentrerede
indkøb af noget større varemængder være både sandsynlig og ønskelig. Spørgsmålet vil
dog også være noget afhængig af befolkningsgruppernes sociale standard og deres aflønningsforhold.
For de familier, hvor begge ægtefæller er udearbejdende, vil en sådan udvikling
blive fremtvunget af forholdene. Med den tidligere butikslukning er indkøbsmulighederne
om dagen blevet stærkt begrænset. Når dertil kommer, at nye boligkvarterer i de større
byer opføres udenfor bykernen og ofte langt fra arbejdsstederne, går en del af den begrænsede
indkøbstid til transport fra arbejdssted til hjem. Hvor der er tale om heldagsbeskæftigelse
betyder det f. eks. i de nye boligområder i København, at de udearbejdende husmødre
ved udstigningen på boligområdets lokalstation så at sige møder det lokale butikspersonale,
der er for hjemadgående til deres boligkvarterer. For disse husmødre er der ikke
lejlighed til personlige indkøb ved boligkvarteret. I konsekvens af denne byplanmæssige
udvikling, som får indflydelse på indkøbshyppigheden og dermed på køkkenernes udformning,
bestemte en af omegnskommunerne sig til at kræve køleskabe installeret i al det
nybyggeri, kommunen skulle yde garanti for, idet man havde konstateret, at den overvejende
part af tilflytterne til de nye boligområder havde deres arbejde udenfor kommunen,
og det viste sig også, at det var almindeligt, at begge ægtefæller havde arbejde bl. a.
for at klare de større huslejeudgifter i de nye boliger.
En række andre forhold i butikslivet vil fremme tendensen mod større samlede
indkøb. Selvbetjeningsbutikkernes udbredelse vil sandsynligvis medvirke hertil. Den større
økonomi ved ikke at købe lidt ad gangen viser sig for flere varegrupper. Prisansættelser
med højere pris for udbringelse af varerne, således som det bl. a. er sket med mælken,
kan bevirke, at man af økonomiske grunde vil koncentrere indkøb til tider og til strækniDger,
hvor man kan tage varerne med sig. I forvejen kan der ved nye boligkvarterer ofte
opstå ønske hos husmødrene om at kunne forlægge en del af indkøbene til andre kvarterer,
hvor konkurrencen i større grad præger prisniveauet. Da dette er vanskeligt at gennemføre,
vil indkøbshyppigheden for sådanne varer være begrænset, og indkøbene samles til enkelte
dage og ved arbejdsstedet eller i bycentret.
I spørgsmålet om mærkevarernes pakninger vil det i opbevaringsmæssig henseende
være af betydning, om der sker en vis standardisering af pakningernes mål. Selv om dette
kan være vanskeligt at gennemføre helt konsekvent, navnlig når målenheden er i vægtmål,
vil det dog være muligt at have visse bestemte højde- og dybdevariationer for de fleste
pakninger, således at kun breddemålet behøvede at afvige. Derved ville skabsvoluminer
kunne udnyttes mere effektivt, hyldeinddeling kunne ske rationelt og varerne blive placeret
overskueligt i køkkenet. Imidlertid vil der af reklamemæssige årsager være en tilbøjelighed
ved visse varer til, at de enkelte firmaer ganske som i parfumeindustrien vælger særprægede
.,flakonformer", der nok adskiller firmaerne fra hinanden, men som ved madvarer giver
uhensigtsmæssige opbevaringsformer.
Endelig får det en betydring for opbevaringspladsern.es størrelse, om industriprodukterne
får en emballeringsform, hvor „pakningen"' beholder sin form og måske
skal bruges igen som f. eks. ved anvendelse af glas. Derved vil der opstå et ret stort omfang
7