FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

162
i fremtidige områder for boligbebyggelse, erhvervsbebyggelse og blandet bebyggelse (det
sidste dog som regel kun mindre områder og navnlig i de ældre bydele). Fritidsanlæg g enes
beliggenhed bør fastlægges som led i disse dispositionsplaner og byplaner. Som tidligere fremhævet
er det herved efter udvalgets opfattelse afgørende, at de skal danne et supplement
til boligerne. De må da både for at spare folks tid, kræfter og penge og af psykologiske
grunde ligge i den nærmest mulige tilknytning til boligbebyggelsen, d. v. s. i boligområderne
og de blandede områder. De bør kun rent undtagelsesvis finde sted i erhvervsområder.
Indenfor det enkelte boligområde bør fritidsanlæg såvidt muligt lægges midt i
det opland, de er bestemt for, og bør i alt fald ikke ligge helt udenfor oplandet.
Dersom et boligområde består af flere forskellige „nabolag" eller andre enheder,
der af beboerne føles som særlige steder, bør der såvidt muligt placeres fritidsanlæg i hver
af disse enheder.
Boligområder på hver sin side af større færdselsårer må regnes som adskilte og bør
kun undtagelsesvis knyttes til samme fritidsanlæg.
Berøring mellem fritidsanlæg og større færdselsårer bør i det hele taget såvidt
muligt undgås. Dette skulle lettes af de nutidige byplanbestræbelser, der netop tilsigter
at adskille boligområder og færdselsveje.
Hvis det er muligt, bør beliggenheden være således, at gensidige ulemper mellem
boligbebyggelse og fritidsanlæg kan undgås, det vil bl. a. sige, at uroen fra fritidsanlæggene
kan afskærmes f. eks. ved en beplantning, og at disse ikke i for høj grad er udsat for indblik
fra de omboende.
En placering ved et grønt anlæg eller lignende vil ofte være god. Der kan herved
desuden blive mulighed for at sammenkæde fritidslokaler og en offentlig legeplads. Der
henvises iøvrigt til afsnittet om legepladser i kapitel 13.
Dersom der indenfor oplandet findes eller er planlagt et særligt sted med dagligbutikker
og lignende samlet, kan også fritidsanlæggene eventuelt placeres her, såfremt
der kan findes et ugenert og iøvrigt velbeliggende areal.
En del svenske erfaringer tyder på, at det af psykologiske årsager ikke altid er
heldigt at kæde fritidsanlæg og skoler for nær sammen. Lignende erfaringer er gjort herhjemme,
men også de modsatte; som nævnt trives fritidsvirksomhed godt på skolerne i
Frederiksberg kommune. Kan der ved en skole opnås fri brug af f. eks. en boldplads, vil
en placering ved denne plads formentlig være en fordel.
I større byer vil det være rimeligt at søge gennemført en vis differentiering af fritidsanlæggene.
Det er f. eks. ikke nødvendigt, at samtlige institutioner er udrustet med
specialværksteder for f. eks. bådebygning, keramikarbejde o. lign., eller med amatørscene
eller boldbane. Sådanne særlige indretninger kan indskrænkes til en del af institutionerne.
Opbygning af et net i lighed med det som foreningen Socialt boligbyggeri
har anvendt ved sine ungdomsklubber i København, det vil sige med en forholdsvis enkelt
udstyret institution i hver bebyggelse (lokal- eller karréklubber) og en særligt udstyret
institution for et større område (central- eller kvarterklub), kan anbefales.
Den større institution bør da ligge trafikalt godt i sit opland. Den kan eventuelt
kombineres med et fritidshjem, der som tidligere nævnt ligeledes har et større opland.
En placering af fritidsanlæg sammen med eller i nærheden af andre fællesanlæg
af social og kulturel art, f. eks. børneinstitutioner, bibliotek, badeanstalt, sportsanlæg
o. lign., kan være en fordel, idet den kan medføre trafikbesparelser og eventuelt besparelser
ved fælles eller skiftevis brug af f. eks. udendørsarealer, ligesom man ikke kan se bort fra,