FÆLLESANLÆG TIL LETTELSE AF HJEMMETS ARBEJDE

92
det ret store fugtighedsindhold, som i forvejen findes i luften, i forbindelse med den ofte
utilstrækkelige ventilation, forøger tørretiden. Der er under sådanne forhold mulighed for
nedslag af kondensvand på kølige flader med de deraf følgende ulemper og fugtskader.
Både af disse grunde og af sundhedsmæssige og hygiejniske hensyn, bør der derfor søges en
løsning af småvaskens tørreproblem. I Sverige har man forsøgt at løse problemet ved at indrette
et tørreskab i badeværelset, hvorigennem føres en uisoleret varmeledning. Skabet er
forsynet med ventilationsåbninger forneden og tilsluttet en aftrækskanal, ført op over
taget. Skabet kan dog ikke bruges om sommeren, når anlægget er ude af funktion, og man
kunne derfor tænke sig muligheden af at anvende elektriske varmelegemer. Aftrækskanalen
kan muligvis undværes under forudsætning af, at badeværelset er forsynet med vindue
til det fri, og der ventileres på normal måde.
Småvasken indenfor lejligheden bør helst regnes udført i badeværelset og kun undtagelsesvis
(ved små badeværelser el. lign.) i køkkenet. Ved projekteringen bør man være
opmærksom på de særlige krav, dette stiller til rummets udformning. Selve vaskearbejdet
kan udføres i håndvasken, men denne bør i så fald være større end de normalt anvendte.
Det bedste ville være at have en ekstra kumme til vasken, som f. eks. også kunne anvendes
til badning af spædbørn. Specielle kummer — af rustfri stål eller fireclay — anvendes i stor
udstrækning i Sverige, og en emaljeret udgave heraf er kommet på markedet herhjemme.
I badeværelser med kar kan karret anvendes til iblødsætning og skylning, og det vil her være
praktisk at have en løs trærist, der kunne lægges over den ene ende af karret, hvorpå tøjet
kan lægges. I badeværelser uden kar er en sådan rist for så vidt endnu mere ønskelig som en
slags vaskebord, og den kunne praktisk udformes til at klappes op langs væggen.
Adgang til hedt vand vil være en forudsætning for en virkelig betydende lettelse
af husholdningsarbejdet både på dette og mange andre områder, også fordi det derved bliver
muligt at anvende små, relativt billige, husholdningsvaskemaskiner uden vandopvarmning
til småvaskearbejdet. Til brug ved vaskearbejdet og iøvrigt en del andre husholdningsarbejder
er det desuden en fordel at anvende vand fra en gas- eller el-opvarmet vandvarmer,
idet vandtemperaturen er væsentlig højere end på et normalt fælles varmtvandsanlæg,
og det er derfor sjældent nødvendigt at opvarme yderligere. Her skal indskydes,
at de fra udlandet kendte hedtvands-centralvarmeanlæg, som arbejder med de høje temperaturer,
er begyndt at dukke op herhjemme.
Et boligselskab i Københavns omegn har udført et byggeri, hvori der er indrettet
småvaskemuligheder efter omtrent samme retningslinier som forud omtalt. Første byggeperiode
omfatter kædehuse, og i disse er indrettet et lille småvaskerum i udhuset, forsynet
med et skyllekar, en bænk og en 30 1 el-opvarmet vaskekedel. I etagelejlighederne, som
endnu ikke er opført, er i køkkenet tænkt opstillet en lille el-vaskemaskine uden vandopvarmning.
En anden løsning af småvaskeproblemet, der tilsyneladende med godt resultat er
gennemført i flere nye bebyggelser, er indretningen af småvaskerum i kælderen. Disse rum
kan være forsynet med skyllekar, vaskekedel, eventuelt en mindre vaskemaskine, et eleller
gasildsted samt frasætningsbord. Dertil 1 å 2 tørrerum. Herved kan merudgifterne
holdes på betydeligt lavere niveau, samtidig med at man kan regne med en forøget kapacitet
af det samlede vaskeanlæg (f. eks. 1 maskinvaskeri og 1 småvaskerum kan betjene
indtil 30 familier, mod 25 familier for maskinvaskeriet alene). Denne ordning har to ulemper,
dels at vasken ikke er beregnet på at gå efter en fast plan, og dels at husmoderen er nødsaget
til at forlade lejligheden.
Det er klart, at de her beskrevne indretninger til brug ved småvask medfører større